Varmt efterårsvejr over Danmark - her kan man få over 20 grader

Så er løvfaldssommeren i gang. Vi får torsdag den første af flere dage med temperaturer over 20 grader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er langt fra hvert år, man over en uge inde i oktober kan lade jakken hænge på knagerækken, måske endda trække i en t-shirt og nyde eftermiddagskaffen på terrassen.

Men helt usædvanlig varm luft for årstiden pumpes frem mod Danmark og giver - på trods af det sene tidspunkt på året - helt sommerligt vejr med temperaturer, der stedvis kan nå at runde 20 grader.

Første dag i løvfaldssommeren

Dermed er vi efter en onsdag, der gav 19,3 i København og Sjælsmark, nu godt i gang med den første dag i en såkaldt løvfaldssommer.

For at betegne det som løvfaldssommer skal vi efter jævndøgn have tre dage i træk med temperaturer på 20 grader eller derover. Vi havde efterårsjævndøgn den 23. september.

Prognose: Så varmt ventes det at være onsdag klokken 16.
Prognose: Så varmt ventes det at være onsdag klokken 16. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Varmest i Sønderjylland

Temperaturerne ventes torsdag mange steder i landet at kunne nå op mellem 17 og 20 grader.

Med en jævn til frisk søndenvind i den østlige del af landet vil det her blive køligst, mens de højeste temperaturer vil kunne nydes i Sønderjylland, hvor luften kommer direkte op fra Nordtyskland.

Det er således i grænsegnene og nogle kilometer op i Sønderjylland, termometret kan vise 20 grader eller derover.

Usædvanlig sen oktobervarme

Det er helt usædvanligt med temperaturer på 20 grader eller derover så sent på året.

Senest termometret viste mere end 20 grader på denne tid af året var den 20. oktober 2012.

Endnu mere usædvanligt er det, at den sommerlige varme kommer flere dage i træk.

Den seneste løvfaldssommer i dansk vejrhistorie med temperaturer på 20 grader eller derover tre dage i træk, havde vi fra den 9. til den 11. oktober i 1949.  


Nyhedsoverblik