Varme på vej - prognose viser 22 grader

Det bliver varmere, og der kan være regn på vej til de vandhungrende landmænd og haveejere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To ting har kendetegnet vejret her i første halvdel af maj.

Det har været koldt, men samtidig er jorden usædvanlig tør. Begge dele kan være ved at ændre sig. Der er nemlig lunere vinde med et vejrskifte på vej mod Danmark.

- Det kan vi mærke allerede torsdag med temperaturer på 17 til 18 grader og mulighed for solskin. Fredag skruer vi temperaturen op til 18, måske 19 grader, fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Sebastian Pelt.

Kan blive op til 22 grader

Lørdag bliver endnu varmere. Flere prognoser viser 20 grader, og en enkelt viser helt op til 22 grader.

Til gengæld bliver det ikke sol fra en skyfri himmel. Faktisk er der mulighed for regn - med størst sandsynlighed i den sydøstlige del af landet.

Rapsbilleder
Læs også
Valget er afgjort:
Her er årets bedste rapsmark-foto
Rapsbilleder
Læs også
Valget er afgjort:
Her er årets bedste rapsmark-foto

Søndag bliver den varmeste dag

Søndag bliver det endnu varmere igen, men også med sandsynlighed for byger. Prognoserne er dog meget usikre på, hvor mange byger der vil komme, og hvor de eventuelt vil falde.

Mens det er helt sikkert, at det bliver varmere, og at det efter natten til onsdag er slut med nattefrost, er der flere forbehold for muligheden for nedbør.

Vejret råt for usødet

Det skyldes, at vejrmodellerne, der danner grundlag for prognoserne, erfaringsmæssigt godt kan drille lidt, som vejrsituationen er lige nu.

- Hvis vi bare bruger modellerne råt for usødet, viser de, at det bliver regn. Bruger vi i stedet vores erfaring som meteorologer, er det knap så sikkert. Når det ser ud som lige nu, oplever vi tit, at det ender med at gå øst om Danmark, forklarer Sebastian Pelt.

vinbonde.jpg
Læs også
Vinbønder jubler over sommerens tørke - forventer den bedste høst nogensinde
vinbonde.jpg
Læs også
Vinbønder jubler over sommerens tørke - forventer den bedste høst nogensinde

Rykker sig hele tiden

Der er altså et lille håb for dem, der enten ikke ønsker regn eller i hvert fald bare ikke så meget regn, som prognoserne viser.

- Mandag så det ud til, at regnen allerede ville komme torsdag. Nu er det rykket til natten til lørdag, og hvis det fortsætter med at rykke sig, vil det ende med, at nedbøren går øst om Danmark, siger Sebastian Pelt.


Nyhedsoverblik