Tørvejr til de fleste, mens andre kan få regn hele dagen

Man kan forvente regn til Bornholm, Sydsjælland, Møn, Lolland, Falster og videre til Sydfyn og Sønderjylland. Arkivfoto. Foto: Conny K. Hansen

I samarbejde med tv2.dk

I de sydlige egne får man tirsdag mellem 5 og 10 millimeter regn, mens solen vil titte frem mange andre steder i landet.

I Syddanmark hænger der tunge skyer, som i lange perioder giver regn, mens det stort set holder tørt centralt og nordligt i landet.

Med en lidt grov pensel kan man tegne en linje fra Esbjerg til Nordfyn og videre til Køge. Syd for denne linje regner det i længere perioder, mens det nord for linjen holder stort set tørt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose af samlet mængde nedbør frem til klokken 23.00 i aften. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Årsagen til regnvejret er et lavtryk, der løber lige syd om Danmark. Det giver meget regn i Nordtyskland, men rammer kun perifert Danmark.

I formiddagstimerne er det primært Sønderjylland, Det Sydfynske Øhav og Lolland, der får regn.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose klokken 10.00. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

I eftermiddag er lavtrykket trukket længere mod øst, hvilket betyder, regnvejret huserer over en større del af landet end i formiddagstimerne.

Man kan forvente regn til Bornholm, Sydsjælland, Møn, Lolland, Falster og videre til Sydfyn og Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose klokken 14.00. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

I løbet af eftermiddagen bryder solen igennem i store dele af landet, og til aften er det stort set kun Bornholm, som endnu har regn.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose klokken 18.00. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Vinden vil være op til frisk fra vest, og temperaturerne vil det meste af dagen ligge omkring 10 grader.

Selvom ovenstående vejrkort viser tørvejr til Nord- og Vestjylland, så kan der godt komme nogle enkelte lette regnbyger - særligt i eftermiddag og til aften.

Tip os Har du et godt tip?

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App