Test af togvogn hos DB Cargo afslører "et forholdsmæssigt for stort antal fejl"

Sådan så det ud på ulykkesstedet kort efter ulykken. Foto: TV2 ØST

I samarbejde med tv2.dk

Ved få kontroltjek blev der mandag fundet et "forholdsmæssigt stort antal fejl" i låsemekanismen, fremgår det af et notat.

Der er store fejl forbundet med måden, hvorpå lastvognstrailere bliver fastgjort på godsvognene hos DB Cargo, som er den ansvarlige operatør for de godsvogne, der var impliceret i ulykken på Storebæltsbroen.

Det viser et dokument, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

Mandag eftermiddag besøgte repræsentanter fra Deutsche Bahn, Havarikommissionen, Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen, DSB og politiet således DB Cargo for at teste den såkaldte 'låsepind', som er den pind på traileren, der klikker sig fast på godsvognen og dermed fastgør lasten.

Det gjorde de ved at placere en trailer på godsvognen, sikre denne, og derefter løfte den for at tjekke, om den var låst fast.

Men allerede i første forsøg viste testen, at låsemekanismen slog fejl.

I notatet står blandt andet:

- Der blev kun udført én test, da denne viste sig ikke at være låst, da den blev løftet. Der var ingen forklaring på, hvorfor testene blev standset. Min formodning er, at der er tilstrækkeligt bevis for, at fastgørelsen ved skamlen på vognen er meget utilstrækkelig, og ved forholdsvis få kontroltjek er der fundet et forholdsmæssigt for stort antal fejl, der alle har betydet, at traileren ikke var korrekt fastgjort til skamlen.

Havarikommissionen og Trafikstyrelsen bekræfter testens resultat over for TV 2.

Tvivlsomt om advarsel virker

Det betyder, at den advarsel, som Trafikstyrelsen kom med i weekenden, hvor de advarer mod brug af netop lommevogne og opfordrer til grundige sikkerhedstjek, inden vognene sendes afsted, ikke er tilstrækkelig.

Det fremgår af dokumentet, TV 2 har fået indsigt i:

- Med ovenstående vil det være tvivlsom om TBST(Trafik- , Bygge- og Boligstyrelsens, red.) anbefaling udsendt i weekenden, i det hele taget er virksom, da det heller ikke handler om, hvor meget der tjekkes ved fastgørelse, men om det i det hele taget er fastgjort. Dette kan ikke kontrolleres ved visuel inspektion, står der.

Netop 'låsepinden' er noget, som Havarikommissionen har haft stort fokus på i efterforskningen af ulykken på Storebæltsbroen, som 2. januar kostede otte mennesker livet og sårede 16.

En togulykke, der kaldes den værste i 30 år.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App