Sommerligt vejr på vej - fredag kan overraske

Har man savnet sol og pæne temperaturer, bliver man nok glad, når man læser om vejret de kommende dage. Og så byder fredag måske på en overraskelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Allerede i går tirsdag tog vil hul på nogle dage som, i hvertfald i juli 2017-standard, er noget mere sommerlige, end vi har haft det seneste lange stykke tid. 

Regntøj og paraplyer kan pakkes væk både i dag og i morgen, hvor vi forventer smukt og solrigt vejr. 

Onsdag: Opklaring og mindre vind

En opklaring breder sig hastigt mod øst, så langt de fleste får solrigt vejr. I løbet af eftermiddagstimerne vil der dannes godtvejrscumulus, som kan skygge lidt for solen. 

Eftermiddagens skyer vil dannes, dér hvor luften har bevæget sig i længst tid over land. Det vil sige centralt i landsdelene og ved de østvendte kyster. Ved vestvendte kyster kan man nyde godt af få skyer, men prisen vil dog være de noget lavere temperaturer.

Selvom luften i sig selv er relativt kold, brænder solen alligevel på ubeskyttet hud. I dag forventes et UV-indeks på op til 5,7 - og det anbefales, at man følger de tre solråd: Skygge, solhat og solcreme. 

Langt de fleste får solrigt vejr onsdag.
Langt de fleste får solrigt vejr onsdag. Foto: TV 2 Vejret

Torsdag: 

Vejret i morgen torsdag forbedres yderligere med solrigt vejr fra solopgang langt de fleste steder. I eftermiddagstimerne kan man ligesom i dag godt forvente små skyer, som dog kan skygge for solen. 

Yderst solrigt vejr langt de fleste steder torsdag.
Yderst solrigt vejr langt de fleste steder torsdag. Foto: TV 2 Vejret

Fredag: Sommertemperaturer efterfulgt af regn

Fredag ser det ud til, at et lavtryk skal gå syd om landet. Det vil efterhånden give et pust er sommerluft fra det kontinentale Europa, som kan give en sommerdag flere steder. Seneste sommerdag var den 19. juni. Efterhånden vil der dog komme regn og tordenbyger i løbet af dagen. 

Sol og måske regn byder fredagen på.
Sol og måske regn byder fredagen på. Foto: TV 2 Vejret

Nyhedsoverblik