Solrigt og sommerligt vejr - men også risiko for byger i dele af landet

Nogle steder kan man se frem til solskin og op til 22 graders varme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så er det atter på med shorts og t-shirts, og nogle steder kan man måske endda også finde badetøjet frem.

Vi kan i store dele af landet se frem til den varmeste dag i mere end en uge, og med solrigt vejr de fleste steder bliver det tirsdag helt sommerligt.

Det er lunere luft, der blæser ned over Danmark fra nord, som giver det lunere sommervejr, hvor vi i nordenvinden desuden kommer til at ligge i læ bag de norske fjelde.

Solrigt vejr i store dele af landet

De skyer, der har ligget over Danmark i nat, er allerede tirsdag morgen ved at gå i opløsning, så man i den nordlige og østlige del af landet allerede i formiddagstimerne kan se frem til sol.

Ko reddes
Læs også
Jagtede ko i vandhul - redningsfolk måtte kæmpe med syv opstemte tyre
Ko reddes
Læs også
Jagtede ko i vandhul - redningsfolk måtte kæmpe med syv opstemte tyre

Solen kommer til at skinne de fleste steder, men i Sydvestjylland driver skyer fra Nordsøen ind og giver i perioder gråvejr, ligesom Bornholm ud på dagen kan få flere skyer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose: Her er der bedst chance for sol klokken 14.00.
Prognose: Her er der bedst chance for sol klokken 14.00. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

I den nordøstlige del af Jylland kan det solrige vejr dog blive ødelagt af byger, som kan dannes ned gennem Vendsyssel, Himmerland og Djursland - og herfra bevæge sig lidt mod syd.

De fleste vil dog kunne nyde en solrig dag med relativt rolige vindforhold. Kun ved Østersøen kan det langs kysterne blæse med en frisk vind.

Op til 22 graders varme

Det solrige vejr og den lunere luft, der blæser frem fra Sydnorge, vil sende temperaturerne op på det højeste niveau siden 1. juli.

I hele den nordlige og østlige del af landet vil temperaturerne kunne nå op mellem sommerlige 20 til 22 grader.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose: Temperaturer klokken 16.00.
Prognose: Temperaturer klokken 16.00. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Langs Jyllands vestkyst i de områder, der bliver ramt af byger, vil man dog få det noget køligere. Her vil termometret blot vise 15 til 17 grader.

Tirsdagens sommerlige vejr er starten på en periode med betydeligt lunere sommervejr, hvor vi de næste dage kan se frem til gode chancer for sol og temperaturer over 20 grader.


Nyhedsoverblik