Solen kan titte frem lørdag - nogle steder i landet

Selvom det bliver en overvejende skyet lørdag, kan der være kik til solen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalenderen viser vinter - men vejret er langt mere efterårsagtigt. Mild og ustadig luft strømmer fortsat ind over Danmark fra sydvest og vest, og det bringer ikke just sne og frost med sig.

Således er lørdag også startet med gråvejr og regn af og til, mens det allerede er klaret mere op i Jylland - med plads til at se den blå himmel mellem skyerne. 

Sådan fortsætter vejrsituationen også resten af lørdagen - selvom der dog gradvist kommer ændringer. Generelt vil der være størst chancer for at se lidt til solen i den nordvestlige del af landet, mens skyerne er tættere over den østlige del af landet.

I lange perioder vil det holde tørt, men der også flere områder med byger, som bevæger sig op over landet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lørdag eftermiddag er der fortsat mulighed for at se lidt til solen - navnlig i den nordvestlige del af Jylland.
Lørdag eftermiddag er der fortsat mulighed for at se lidt til solen - navnlig i den nordvestlige del af Jylland. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Til gengæld bliver vejret mildt lørdag med temperaturer, der kan nå otte graders varme, hvor det bliver mildest.

Julefrokosten kan blive våd

Skal man - som mange danskere - ud lørdag aften til julefrokostarrangementer, så er det en god idé at væbne sig med paraply eller regntøj.

Et udbredt regnvejr bevæger sig ind over Danmark fra lørdag aften, og vil i nattens løb brede sig til hele landet.

Cirkuselefant
Læs også
Finansloven rykker elefanter tættere på Knuthenborg Safaripark
Cirkuselefant
Læs også
Finansloven rykker elefanter tættere på Knuthenborg Safaripark

Det medfører, at julefrokosten kan blive endnu mere våd, end man måske regnede med.. Det bliver dog fortsat ganske mildt med temperaturer på seks-syv graders varme mange steder.

Søndag fortsætter i samme grå spor med endnu mildere vejr og mere regn.


Nyhedsoverblik