Skolebørn fik voldsomme sår - her er syv planter, du skal passe på

Vild pastinak fjernes fra naturen - se listen over andre farlige planter nederst i artiklen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For en uge siden blev en hel skoleklasse forbrændte, da de legede på en legeplads.

Den vilde gule pastinak fjernes flere steder fra naturen. Det sker efter, at en hel skoleklasse blev voldsomt forbrændte, da de legede på en naturlegeplads ved Høng på Sjælland i sidste uge.

Årsagen var, at børnene var kommet i kontakt med den gule vilde pastinak, som er en ukrudtsplante med skærmagtige blomster, som minder en del om den endnu mere allergifremkaldende bjørneklo.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Naturstyrelsen tog derfor konsekvensen og sendte sikkerhedsklædte medarbejdere ud for at fjerne den skadelige, gule plante både i Høng Skov.

Men i den danske natur og i haverne gemmer der sig også andre giftige planter, som kan være farlige for mindre børn, hvis de spiser af dem.

Artiklen fortsætter under billedet

Naturstyrelsen er i fuld gang med at fjerne Vild Pastinak flere steder.
Naturstyrelsen er i fuld gang med at fjerne Vild Pastinak flere steder. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Svier og brænder som chili

Hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital modtager medarbejderne for øjeblikket mange henvendelser, der drejer sig om forgiftninger med planten dansk ingefær.

quote Børn får sig derfor en slem forskrækkelse, og de hyler og skriger typisk

Harald Meyer, Giftlinjen

- Flere gange om ugen får vi akutte opringninger om børn, der har spist af de røde bær på dansk ingefær. Bærrene ser indbydende og flotte ud, men når man tygger på dem, brænder det virkelig meget i munden. Børn får sig derfor en slem forskrækkelse, og de hyler og skriger typisk, fordi det svier på samme måde som chili, siger arbejdsmediciner hos Giftlinjen Harald Meyer til TV 2.

Dansk ingefær er i sæson netop nu, hvor frugterne sidder tæt og minder om en rød majskolbe. Planten er relativt udbredt i naturen.

Ifølge Harald Meyer er dansk ingefær dog heldigvis ikke blandt de giftigste planter, som man kan støde på i haverne og naturen netop nu.

Artiklen fortsætter under billedet

Bærrene på taks ser indbydende ud, men hører til blandt de farligste planter i Danmark.
Bærrene på taks ser indbydende ud, men hører til blandt de farligste planter i Danmark. Foto: Giftlinjen

Kan give alvorlig forgiftning

Til gengæld hører taks til blandt de allerfarligste. Her skal der kun meget lidt til for at fremkalde en alvorlig forgiftning.

quote Det kræver hurtig behandling med modgift og observation. Så taks er en plante, man virkelig skal passe på

Harald Meyer, Giftlinjen

- Børn kan godt finde på at spise af de små, bløde skud, der sidder yderst på takstræets grene. Men de er meget giftige. Det kræver hurtig behandling med modgift og observation. Så taks er en plante, man virkelig skal passe på, siger Harald Meyer.

Han råder til, at man som forældre sørger for at instruere sine børn i, at de aldrig må spise af naturen uden at spørge om lov først, og at børn under fem-seks år altid holdes under tæt opsyn i haven og i naturen.

Hvis skaden først er sket, bør man straks ringe til Giftlinjen på 82 12 12 12.

Listen over giftige planter i Danmark er lang, men herunder kan du læse om syv af dem, Giftlinjen jævnligt får henvendelser om.

 


Nyhedsoverblik