Sjaskvåd tirsdag - her kommer der over 20 millimeter regn

Tirsdagen kommer til at byde på regnvejr i stort set hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en hæderlig mandag, hvor der især i eftermiddagstimerne har været plads til solskin i perioder, så venter der os en tirsdag, som i hele landet bliver en drivvåd fornøjelse.

Et lavtryk under uddybning bevæger sig tværs gennem Danmark fra sydvest mod nordøst, og det giver udbredt regn til hele landet - lige fra morgenstunden.

I første omgang er det især mod sydvest at der kommer store mængder regn, men allerede i formiddagstimerne breder regnen sig hurtigt til resten af landet. Ved middagstid når regnvejret også 'solskinsøen' Bornholm, som på ingen måde lever op til sit kælenavn i morgen. 

11.jpg
Læs også
Klimavenlig asfalt testes flere steder i regionen - snart bliver din benzinregning mindre
11.jpg
Læs også
Klimavenlig asfalt testes flere steder i regionen - snart bliver din benzinregning mindre

Regnvejret vil fortsætte stort set hele dagen, og først i eftermiddagstimerne vil det langsomt begynde at klare op i Jylland.

Opklaringen ventes dog ikke at nå den østlige del af landet, før solen er gået ned, og derfor må man forberede sig på en dag, hvor regntøjet og gummistøvlerne skal frem i hele landet.

Kan falde over 20 millimeter

Når nedbørsmængderne gøres op tirsdag aften, kan der flere steder være faldet mellem 10 og 20 millimeter regn over det ganske land. 

Samlede nedbørsmængder frem til tirsdag aften klokken 23. I den sydvestlige del af Jylland kan der falde mellem 20 og 30 millimeter regn.
Samlede nedbørsmængder frem til tirsdag aften klokken 23. I den sydvestlige del af Jylland kan der falde mellem 20 og 30 millimeter regn. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

sær i den vestlige del af Jylland kan der dog komme endnu mere regn, og her viser prognoserne, at der i alt kan falde mellem 20 og 30 millimeter, inden tirsdag bliver til onsdag.

Derudover byder tirsdagen på en del blæst med op til hård sydvestlig vind, hvilket i høj grad vil få dagen til at føles særdeles efterårsagtig. 

Læs også
Skybrud og tørke - det ekstreme vejr er kommet for at blive
Læs også
Skybrud og tørke - det ekstreme vejr er kommet for at blive

Nyhedsoverblik