September slog ny global varmerekord

I hele Europa, bortset fra dele af Norge og Sverige og nær Uralbjerne, målte man højere temperaturer end normalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klimaforandringerne medfører den ene vejrrekord efter den anden. En opgørelse over hele klodens middeltemperatur i september viser nu, at det blev den varmeste september nogensinde målt.

Det blev 0,57 grader varmere end gennemsnittet for perioden 1981 til 2010, som man bruger som referenceperiode. Data er indsamlet og behandlet af Copernicus climate change service.

Rekorden blev dog kun marginalt slået, da september 2016 målte 0,55 grader over normalen, mens september 2017 lå 0,47 grader over normalen.

De tre varmeste september-måneder nogensinde målt er således faldet indenfor de seneste fire år.

Temperatur i september 2019, sammenlignet med gennemsnittet i perioden 1981-2910. Rød viser områder med temperatur over normalen, mens blå viser områder, der var koldere end normalt.
Temperatur i september 2019, sammenlignet med gennemsnittet i perioden 1981-2910. Rød viser områder med temperatur over normalen, mens blå viser områder, der var koldere end normalt. Foto: GRAFIK / climate.copernicus.eu

Ovenstående grafik viser, at det meste af kloden har oplevet højere temperaturer end normalt i årets første efterårsmåned. I Europa var middeltemperaturen i gennemsnit 0,70 grader over normalen.

Kun dele af Sverige, Norge og Rusland havde det koldere end sædvanligt.

3c59ea7e-8e65-4637-a84c-26ebd313fcbc.jpg
Læs også
Anonym mand donerer 1,7 millioner kroner til træplantningsprojekt
3c59ea7e-8e65-4637-a84c-26ebd313fcbc.jpg
Læs også
Anonym mand donerer 1,7 millioner kroner til træplantningsprojekt

I Danmark endte vi med 13,4 grader i gennemsnit, hvilket er knap tre grader fra rekorden på 16,2 grader. Det har man i øvrigt målt hele tre gange: I 2016, 2006 og 1999.

Her er tendensen ligesom på globalt plan tydelig - der er global opvarmning. Ved den seneste officielle danske klimanormal, som går fra 1961 til 1990, var gennemsnitstemperaturen 12,7 grader i september.


Nyhedsoverblik