Se kortene - så varmt bliver det i weekenden

Med udsigt til temperaturer, der kan nå 20-21 graders varme, venter der en særdeles skøn sensommerweekend.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere steder i Danmark stod man torsdag morgen op til rim i græsset og is på bilerne. Selvom vi hver dag kommer længere ind i efteråret, er det dog for en stund slut med de helt kolde morgener.

Betydeligt varmere luft har kurs mod landet, og det rammer os i weekenden, hvor vi kan nyde godt af sensommertemperaturer og udsigt til masser af sol.

Varmere luft strømmer frem til Danmark i weekenden, mens den kølige efterårsluft er skubbet mod øst. Foto: TV 2 VEJRETs
Varmere luft strømmer frem til Danmark i weekenden, mens den kølige efterårsluft er skubbet mod øst. Foto: TV 2 VEJRETs

Varmen rammer i weekenden

Fredag bliver en slags skiftedag rent vejrmæssigt, når den kølige efterårsluft skal skubbes væk af den varmere sensommerluft.

Det kommer til at kaste en del skyer af sig, og lokalt kan der også være perioder med lidt finregn. Ikke desto mindre kan det i dagens løb klare op i Jylland, og så bliver der plads til at se eftermiddags- og aftensolen, inden den går ned.

Forventede dagtemperaturer lørdag. Foto: TV 2 VEJRET
Forventede dagtemperaturer lørdag. Foto: TV 2 VEJRET

Det er dog først lørdag, at vi for alvor får lov til at nyde det sensommerlige vejr.

Vinden vil først blæse fra vest, men efterhånden vil den blæse fra sydlige retninger, og det er med til at sende varmere luft mod Danmark.

Derfor kan temperaturerne lørdag eftermiddag kunne nå op mellem 19 og 21 grader, hvor det bliver varmest.

Varmen strømmer fortsat op over Danmark søndag. Foto: TV 2 VEJRET
Varmen strømmer fortsat op over Danmark søndag. Foto: TV 2 VEJRET

Søndag fortsætter i samme spor, men her skal man dog være opmærksom på, at der natten til søndag kan dannes tåge. Denne tåge kan ligge til først på formiddagen, og først herefter vil der igen være blå himmel med solskin.

Også søndag kan temperaturen nå 20 graders varme, og kombineret med rolige vindforhold vil det føles særdeles behageligt.

Forventede dagtemperaturer søndag. Foto: TV 2 VEJRET
Forventede dagtemperaturer søndag. Foto: TV 2 VEJRET

Kan vare ved mandag

Hvorimod prognoserne onsdag viste, at køligere vejr ville finde vej frem til Danmark fra vest allerede mandag, så lader de seneste prognoser sensommervarmen til at fortsætte til og med mandag.

Der vil dog i dagens løb komme skyer fra vest, men inden da kan temperaturen stige til 18-20 grader.

Forventede dagtemperaturer mandag (23. september). Foto: TV 2 VEJRET
Forventede dagtemperaturer mandag (23. september). Foto: TV 2 VEJRET

Nyhedsoverblik