Så gammel kan man i gennemsnit forvente at blive i din kommune

Ulighed i kommunerne skyldes såkaldte sociale ghettoer, mener professor. Se overblik over den forventede restlevetid i vores område nederst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er stor forskel på, hvor langt et liv man typisk får, alt efter hvilken kommune man er bosat i.

For eksempel forventes mænd i Rudersdal Kommune i gennemsnit at leve mere end seks år længere end mænd, der er bosat i Lolland Kommune. Det viser nye tal fra Finansministeriet.

Det skyldes de såkalde sociale ghettoer, som dækker over områder, hvor folk med flere penge og en bedre sundhed samler sig, forklarer Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter, til Fagbladet 3F.

100 år
Læs også
Efter 24 års fremgang: Danskernes levealder står stille
100 år
Læs også
Efter 24 års fremgang: Danskernes levealder står stille

- Der er store regionale forskelle, når det kommer til livsstil og uddannelse, og derfor er der forskel i levealderen. Med undtagelse af alkohol, som man bruger temmelig meget i Nordsjælland, så er sundheden generelt dårligere i lavindkomst-kommunerne, siger han til bladet.

Stor forskel blandt kommuner

Finansministeriets tal er opgjort ud fra, hvor mange år de henholdsvis 30-årige mænd og kvinder forventes at have tilbage - også kaldet deres restlevetid.

Og beregningerne viser, at restlevetiden er lavest i mange kommuner på Vest- og Sydsjælland samt i og omkring Købehavn og Vestegnen. I den høje ende af skalaen ligger kommuner i Midt- og Vestjylland og Nordsjælland.

Den gennemsnitlige restlevetid er i dag 49,8 år for mænd og 52,8 for kvinder, men i nogle kommuner ligger den helt nede på 46,3 år og 51 år for henholdsvis mænd og kvinder.

Levetid er steget i de større byer

Der er dog også gode nyheder over hele linjen. For ifølge opgørelsen er restlevetiden steget i stort set alle kommuner i perioden 2001-2018.

Ældre
Læs også
Danskerne kan forvente lidt færre penge til alderdommen
Ældre
Læs også
Danskerne kan forvente lidt færre penge til alderdommen

Særligt i kommunerne omkring Aarhus og København har stigningen været stor. Hos Finansministeriet peger man på, at ændringerne i hovedstadskommunen skyldes flere ressourcestærke borgere og et faldende antal førtidspensionister i den erhvervsaktive alder.

Restlevetiden er steget mindst i en række kommuner i det sydlige Danmark - herunder Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Langeland, Sønderborg og Tønder.

 


Nyhedsoverblik