Regnvejr til dele af Danmark: Her skal du huske paraplyen i dag

Et lille lavtryk over Nordtyskland vil i dag sørge for, at man især i de sydøstlige egne får en våd onsdag og brug for paraplyen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter at kraftige byger med torden i går slog til flere steder i landet og sågar gav et enkelt skybrud, bliver landet i dag vejrmæssigt mere ligeligt delt op.

Et mindre lavtryk over Nordtyskland har nemlig allerede fra morgenstunden sendt et regnvejr op over Sydjylland og Fyn, og herfra vil det i formiddagstimerne brede sig videre mod øst.

Således får man efterhånden også regn flere steder på Øerne, mens det med al sandsynlighed holder helt tørt i den centrale og nordlige del af Jylland.

Du kan se en sky- og nedbørprognose for onsdagen øverst i artiklen her. Prognoserne er dog ikke helt sikre på, hvor langt mod nord regnvejret kommer. 

lone_athanasakis_-_faarevejle_odsherred.jpg
Læs også
Se billederne af uvejret: De største regnmængder faldt i Kalundborg
lone_athanasakis_-_faarevejle_odsherred.jpg
Læs også
Se billederne af uvejret: De største regnmængder faldt i Kalundborg

Som regnvejret ud på dagen bevæger sig videre mod øst, vil der blive mere brug for solbriller end paraplyer, når en opklaring med en del sol samtidig breder sig ned over landet fra nordvest.

Det er dog ikke noget, som man vil få glæde af i de østligste egne, hvor opklaringen først når frem omkring eller efter solnedgang.

Til gengæld kan vi alle se frem til en tør og solbeskinnet torsdag.


Nyhedsoverblik