Prognoserne holder fast: Vi kan få 20 grader i weekenden

Vi har ikke haft særligt mange dage med rigtigt lunt vejr i dette forår, men nu er forårsvarmen for alvor på vej mod Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forårsvarmen har haft svært ved at finde frem til Danmark det sidste lange stykke tid, og det er mere end en måned siden, at vi har haft rigtig varme over os.

Nu vender bøtten imidlertid, når det lune forårsvejr vender tilbage i weekenden med 20 grader og sol.    

Højtryk over Nordatlanten med varme fra nord

Et stort højtryk over Norge vandrer frem mod weekenden ud til Nordatlanten omkring Island, og rundt om højtrykket bliver der transporteret varm luft frem til Danmark.

Det giver gode muligheder for sommerlig varme lørdag og muligvis også søndag. 

lam1.jpg
Læs også
Forårslam er kommet til solvarmeanlæg
lam1.jpg
Læs også
Forårslam er kommet til solvarmeanlæg

Især lørdag ser dog flot ud, for her er der udsigt til mellem 17 og 20 grader mange steder inde over land, mens det vil være køligere ude ved vandet, hvor en søbrise vil bringe køligere havluft ind over de kystnære områder.

Skyer truer nordvestfra

Vinden vil være ret svag inde over land, så her vil det føles markant varmere end det ellers flotte, men noget blæsende vejr, vi har i øjeblikket.

Søndag er der også gode chancer for lunt vejr, men en front med skyer truer nordvestfra, og det lægger nok en dæmper på temperaturerne.

Samlet set har vi dog udsigt til en fortrinlig afslutning på en generelt pæn første uge i maj.


Nyhedsoverblik