Politikere: Gyldne håndtryk er spild af skatteborgernes penge

Nogen kalder det frås. Andre kalder det urimeligt, og flere endnu siger spild af skatteborgernes penge:

Fratrædelsesgodtgørelser til fyrede direktører og topchefer i landets kommuner og regioner er blevet et valgtema frem mod det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.

Således også for den socialdemokratiske borgmesterkandidat i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen.  

- Det er løbet helt løbsk med de gyldne håndtryk. Det, der foregår lige nu, er ikke i orden, fastslår hun.

Spild af penge

TV 2 Nyhederne dokumenterede for få uger siden, at omkring en kvart milliard danske skattekroner er blevet udbetalt i fratrædelsesgodtgørelser til direktører og topchefer, der enten har forlænget deres kontrakter, har fuldført deres kontrakter eller er blevet fyret.

Nu viser en rundspørge til spidskandidaterne op til kommunal- og regionsrådsvalget, at et markant flertal er imod ordningerne.

Flere end otte ud 10 af dem mener, at fratrædelsesgodtgørelserne er for høje. Samtidig svarer ni ud af 10, at godtgørelserne er spild er skatteborgernes penge.

Christina Krzyrosiak Hansen fra Holbæk Kommune er flere gange om ugen ude og stemme dørklokker op til valget.

Netop spørgsmål om fratrædelsesgodtgørelser er dem, hun får flest af, når hun deler sine valgbrochurer ud til borgerne.

Som da hun møder Jens Nielsen, pensionist fra Tjebberup, nær Holbæk.

- Jeg kan godt leve med, at man får et gyldent håndtryk. Men i den størrelsesorden – hvordan kan det være rimeligt? spørger Jens Nielsen.

Betydning for krydset

Et spørgsmål, som flere har stillet i netop Holbæk Kommune:

For to år siden fyrede politikerne deres kommunaldirektør. Direktøren var ansat på en kontrakt, der sikrede ham ét års løn i fratrædelsesgodtgørelse. Et beløb på knap to millioner kroner. Derudover fik han også løn i opsigelsesperioden, hvilket er yderligere knap to millioner kroner.

Altså samlet set fire millioner kroner.

Og selvom direktøren to måneder efter sin fyring fik arbejde som chefkonsulent i KL og senere som erhvervsdirektør i Kalundborg, skulle han ikke betale noget tilbage til kommunen.

- Det er noget griseri. Lønnen burde stoppe. Det gør den jo for alle andre almindelige mennesker, der bliver fritstillet. Der stopper lønnen jo det øjeblik, de får et nyt arbejde, siger Jens Nielsen. 

Hans nabokone bakker op og fastslår, at netop politikernes holdning til fratrædelsesgodtgørelser har en afgørende betydning for, hvor hun sætter sit kryds til kommunalvalget.

- Det har det da, for vi er jo ikke interesseret i, at sådan noget foregår, siger Inger Madsen.

Politikerne har ansvaret

En holdning, som landets spidskandidater tilsyneladende også lægger sig op ad. Rundspørgen til dem viser, at 88 procent af kandidaterne mener, at dobbeltløn er urimelig. 

- Jamen, det er da også urimeligt, fastslår Christina Krzyrosiak Hansen og garanterer, at hvis hun får magten efter valget, er det slut med netop dobbeltløn:

- Det er os politikere, der har ansvaret. Vi kan jo lokalt gå ind og regulere aftalerne, det skylder vi borgerne. Men det har vi desværre ikke været dygtige nok til, mener hun.

Tre millioner uden at skulle arbejde

I Skanderborg Kommune mener spidskandidaten for Liberal Alliance, Linda Andrea, at politikerne også her har sovet.

I 2015 fyrede politikerne en direktør, der var ansat på en åremålsansættelse. Det er en tidsbegrænset stilling, der udløser en godtgørelse, både hvis direktøren forlænger sin kontrakt; hvis direktøren fuldfører sin kontrakt, eller hvis direktøren bliver fyret.

Året før han blev fyret, fik han en millionbonus for at forlænge sin kontrakt. I dag får han to års løn uden at skulle arbejde for pengene.

En løn på 2.960.000 kr.

Kan ikke bruge pengene to gange

- Hvis vi skal hjælpe de ældre, hvis vi skal hjælpe børnehaverne, hvis vi skal hjælpe skolerne, så skal vi bruge pengene på det. Hvis vi skal hjælpe direktørerne med at gå hjemme i haven og få en god løn, så skal vi bruge pengene på det. Vi kan ikke bruge dem to gange, lyder det fra Linda Andrea.

Forleden delte hun det, hun med ironi kalder "gyldne håndtryk" ud på hovedgaden i Skanderborg: Chokoladeguldmønter.

Det giver nemlig lige så meget mening, som at politikerne giver en direktør løn for at gå hjemme i to år, forklarer hun.

Nej til åremålsansættelser

- For mig handler valgkampen om få en debat i gang om nogle af de ting, vi bare går rundt og gør. For eksempel fratrædelsesordningerne, siger Linda Andrea.

Rundspørgen viser også, at godt seks ud af 10 kandidater vil stoppe med at bruge åremålsansættelser i deres kommuner. 

17 procent fortæller, at deres kommune allerede er stoppet med det.

Brug for eftersyn

I Holbæk fastslår Christina Krzyrosiak Hansen nu, at fratrædelsesordningerne generelt skal kigges grundigt igennem.

- Hvordan vil du kunne tiltrække de bedste kommunale chefer, hvis du ikke samtidig tilbyder gode fratrædelsesordninger?

- Jeg tror ikke, det er fratrædelsesordningen, der er det væsentlige, når man siger ja til et arbejde. Jeg tror rent faktisk, at det er arbejdet i sig selv, der tiltrækker de dygtige kommunaldirektører, mener Christina Krzyrosiak Hansen.