Nyt regnvejr er på vej ind over Danmark

Regnen siler allerede ned i Jylland. Resten af landet får også regnen at mærke i løbet af dagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For 12. gang på 12 dage skal vi torsdag igen slå paraplyen op eller finde regntøjet frem - for endnu et regnvejr er på vej ind over Danmark, og dermed fortsætter det usædvanligt regnfulde martsvejr.

Det er et endnu et lavtryk, der har fundet vej til Danmark, som giver det nye regnvejr.

Lavtrykket passerer hen over den nordlige del af landet i løbet af eftermiddagen og aftenen, men inden da vil lavtrykkets fronter sende regn ind over hele Danmark.

Breder sig fra vest - og rammer hele landet

Regnvejret er torsdag morgen allerede nået frem til den vestlige del af Jylland, hvorfra det breder sig mod øst til resten af landet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose: Her ventes det at regne torsdag klokken 12.00.
Prognose: Her ventes det at regne torsdag klokken 12.00. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

I løbet af formiddagen vil det regne i hele Jylland, og omkring middagstid ventes regnen at være nået frem til Storebælt.

Ud på eftermiddagen vil det relativt kraftige regnvejr også brede sig til Sjælland. Regnen vil ramme hovedstadsområdet midt i fyraftenstrafikken.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose: Her ventes det at regne torsdag klokken 16.00.
Prognose: Her ventes det at regne torsdag klokken 16.00. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Indtil torsdag aften kan regnvejret give over 10 millimeter i den sydlige og vestlige del af Jylland, mens man i den østligste del af landet får omkring fem millimeter.

Ud på aftenen, når lavtrykket bevæger sig ind over den nordlige del af Jylland, vil vinden langs den jyske vestkyst friske op. Det kan give vindstød på op til stormende kuling.

Kan ende med ny nedbørrekord

Torsdagens regnvejr kommer efter en usædvanligt våd start på marts.

Indtil onsdag er der på landsplan faldet 68,2 millimeter regn, og med udsigt til to nye regnvejr samtidig med at blæsende vejr skal passere Danmark i weekenden, kan vi inden månedens udgang meget vel ende med at slå nedbørrekorden for marts.

Regnvejr over Fårevejle
Læs også
Marts på våd rekordkurs - så meget regn falder der resten af ugen
Regnvejr over Fårevejle
Læs også
Marts på våd rekordkurs - så meget regn falder der resten af ugen

I marts 1978 faldt der 100 millimeter regn: Det er den mest regnfulde marts siden 1973, hvor man begyndte målingerne.


Nyhedsoverblik