Nu kan du rette i din forskudsopgørelse - her er ni ting, du skal være opmærksom på

Skattestyrelsen opfordrer danskerne til at bruge ti minutter på at sikre, at forskudsopgørelsen er korrekt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag har Skat åbnet op for, at danskerne kan ændre på deres forskudsopgørelse for 2020.

Det betyder, at du nu kan finde ud af, om der vanker skattesmæk, eller om du er en af dem, der skal have penge tilbage.

Hvis der sker væsentlige ændringer i din økonomi, bør du indberette det i din forskudsopgørelse, så du løbende betaler den rigtige skat.

quote En korrekt og opdateret forskudsopgørelse er den bedste måde at sikre sig mod en uventet restskat på

Karoline Klaksvig, underdirektør i Skattestyrelsen

SKAT: - Vi ved ikke alt

De store ændringer, som har betydning for forskudsopgørelsen, omfatter blandt andet ændring i løn, ændring i afstand til dit job, hvis du har købt eller solgt din bolig, eller hvis du er gået på pension, barsel eller deltid.

For Skat ved ikke alt:

- Vi har mange oplysninger, men vi ved ikke alt. Derfor er det en god ide, hvis du bruger ti minutter på at sikre, at oplysningerne i din forskudsopgørelse er rigtige. En korrekt og opdateret forskudsopgørelse er den bedste måde at sikre sig mod en uventet restskat på, siger Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen, i en pressemeddelelse.

Skat
Læs også
Fejl i mails fra Skattestyrelsen - vil rette oplysninger hos 111.000 borgere
Skat
Læs også
Fejl i mails fra Skattestyrelsen - vil rette oplysninger hos 111.000 borgere

Ifølge Skattestyrelsen var borgerne i Region Nordjylland de bedste til at udfylde den seneste forskudsopgørelse fra 2018. Her skulle borgere i gennemsnit betale 4400 kroner i restskat. I hovedstaden fik man de største skattesmæk. Her betalte man i gennemsnit 5900 kroner i restskat.

Ni grunde til at rette forskudsopgørelsen

  1. Mere eller mindre i løn

    Får du mere eller mindre i løn, bør du indberette det til Skat. Særligt hvis du bevæger dig over eller under topskattegrænsen.
     

  2. Hvis du holder op med at arbejde

    Holder du op med at arbejde, går på pension eller efterløn, bør du rette din forskudsopgørelse, så du får betalt den rigtige skat. Skat har hjulpet med en genvej øverst på forskudsopgørelsen. Du kan for eksempel klikke på 'Pensioneret', hvis du er gået på pension.
     

  3. Du er pensionist

    Udbetaling Danmark udbetaler din pension ud fra din forskudsopgørelse. Er der sket ændringer i din indkomst i løbet af året, skal du derfor rette din forskudsopgørelse, så Udbetaling Danmark får besked.
     

  4. Du har et kørselsfradrag

    Du kan få kørselsfradrag for de dage, hvor du kører mellem hjem og arbejdsplads, hvis du har mere end 12 kilometer til arbejde. Hvordan du transporterer dig selv, er underordnet, men udgifterne må ikke være betalt af din arbejdsgiver. Har du skiftet til et job tættere på og ikke fået ændret dit fradrag, risikerer du et skattesmæk.
     

  5. Fradrag og renteudgifter

    Renter for lån i bank, sparekasse, forsikringsselskab eller realkreditinstitut er automatisk med på din årsopgørelse, men du skal skrive dem på din forskudsopgørelse.

    Det skal du, fordi forskudsopgørelsen bliver dannet ud fra informationer fra tidligere år, hvor der til årsopgørelsen bliver hentet oplysninger ind fra bankerne og lignende. Er der sket ændringer, vil der ikke blive taget højde for det i forskudsopgørelsen, hvilket kan betyde, at man ender med at skulle betale penge tilbage i skat.

    Få hjælp til at regne dine fradrag ud.
     

  6. Salg eller køb af bolig

    Hvis du har købt eller solgt din bolig, skal du huske at indberette det til Skat. Dine renteudgifter skal blandt andet justeres. Skriv også flyttedatoen på din forskudsopgørelse, du skal nemlig kun betale ejendomsværdiskat for den periode, du bor i boligen. Det gælder også, hvis du flytter før overtagelsesdagen. Ret desuden dine renteudgifter på forskudsopgørelsen, hvis dine lån ændrer sig.
     

  7. Start af egen virksomhed

    Har du startet ny enkeltmandsvirksomhed, skal du skrive virksomhedens forventede overskud eller underskud på forskudsopgørelsen. Gør du ikke det, sætter Skat overskuddet til mellem 50.000 og 100.000 kroner.
     

  8. Skilsmisse

    Bliver du separeret eller skilt, ophører din sambeskatning med din ægtefælle. Du bliver betragtet som enlig i hele det år, hvor du bliver separeret eller skilt, uanset hvornår på året det sker, skriver Skat.

    Hvis du retter tallene i din forskudsopgørelse, skal du skrive tallene for hele 2018.
     

  9. Udlejning

    Lejer du for eksempel din bil, bolig eller anden ejendom ud, skal det også registreres.
     

Kilde: Skat


Nyhedsoverblik