Mere regn på vej: Her får vi 25 millimeter fredag

Det sjaskvåde efterårsvejr fortsætter, når en ny front skal passere landet fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der, hvor der kom mest, væltede mere end 100 millimeter regn ned over landet på godt og vel et døgn hen over onsdagen og natten til torsdag.

Men det er som om, vejrguderne ikke mener, at det har været vådt nok. Fredag kommer et nyt frontsystem med masser af regn og byger nemlig ind over landet.

Et lavtryk over Skotland sender påny det våde vejr ind over Danmark vestfra.

Allerede i løbet af morgenen og formiddagen kommer regn ind over Jylland, og den breder sig om eftermiddagen til hele landet. 

Mange steder får vi igen mellem 10 og 20 millimeter regn, inden fredagen er omme, og nogle steder kan man sågar få mere end 25 millimeter. 

Forventet samlet mængde nedbør over Danmark frem til fredag den 8. september 2017 klokken 20.00.
Forventet samlet mængde nedbør over Danmark frem til fredag den 8. september 2017 klokken 20.00. Foto: TV 2 Vejret

September er kommet særdeles vådt fra start.

Alene i løbet af den første uge af måneden har Danmark fået næsten to tredjedele af den nedbør, der normalt falder på en hel september. 

Regn
Læs også
Tre ugers regn på ét døgn: Sådan ramte kraftig regn og skybrud Danmark
Regn
Læs også
Tre ugers regn på ét døgn: Sådan ramte kraftig regn og skybrud Danmark

 


Nyhedsoverblik