Mark O. tværer bokseren Patrick Nielsen ud på få minutter

Det tog Mark O. Madsen tre minutter at vinde over bokseren Patrick Nielsen, der havde sin debutkamp i MMA.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den professionelle MMA-kæmper og tidligere OL-sølvvinder i brydning Mark O. Madsen fra Falster vinder over bokseren Patrick Nielsen, der havde sin debutkamp i MMA i KB Hallen natten til søndag.

Kampen, der skulle vare tre gange fem minutter, blev allerede afgjort efter knap tre minutter, da Mark O. Madsen fik lagt den 28-årige bokser ned og sugede al energien ud af ham i første runde.

- Patrick gjorde en hæderlig figur. Han er en dygtig bokser, og der var jo en risiko for, at han ville få ram på mig, men det gjorde han så ikke, siger en tilfreds Mark O. Madsen efter kampen.

Meget mere MMA

34-årige Mark O. Madsen har nu vundet otte ud af otte kampe, siden han i januar sidste år genoptog karrieren som professionel MMA-kæmper.

Kampen mellem de to foregik i KB Hallen til et MMA-stævne, der kaldes "The Olympian Fight Night" med i alt 12 kampe på programmet.

Nederlaget har ikke skræmt Patrick Nielsen væk fra MMA. Han afviser ikke at stille op til en stor kamp igen på et andet tidspunkt.

Mark O. Madsen
Læs også
Mark O. Madsen takker nej til kæmpe kontrakt fra Asien - har store planer på Lolland
Mark O. Madsen
Læs også
Mark O. Madsen takker nej til kæmpe kontrakt fra Asien - har store planer på Lolland

- Lige nu skal jeg fokusere på min boksning og holde en lang ferie. Men hvis der kommer en god MMA kamp igen, tager jeg den gerne, siger Patrick Nielsen.

Mark O. Madsen drømmer om at blive en del af den største liga, Ultimate Fighting Championship (UFC), der til september bliver afholdt i Danmark.

- Den her kamp er økonomisk med til at skubbe på min udvikling i MMA. Det er drømmen at blive god nok til at træde ind i det fineste selskab i UFC, siger Mark O. Madsen.

Drama ved vejning

Patrick Nielsen skabte fredag drama, da han sammen med Mark O. Madsen skulle vejes forud for MMA-kampen mellem de to lørdag aften.

Først dukkede bokseren ikke op til det aftalte tidspunkt for indvejningen, og da han endelig kom, vejede han 400 gram over de tilladte 75,5 kilo.

Mark O. Madsen
Læs også
Triumf:
Se Mark O. Madsens sejr i MMA-brag her
Mark O. Madsen
Læs også
Triumf:
Se Mark O. Madsens sejr i MMA-brag her

Ifølge B.T. og Ekstra Bladet skal Patrick Nielsen dermed betale en bøde på 200.000 kroner, som bliver trukket fra hans kamphonorar. Han skulle angiveligt få en million kroner for at stille op til kampen.

Mark O. Madsen klarede ved sin indvejning grænsen, da vægten viste 75,3 kilo.


Nyhedsoverblik