Koldeste morgen så sent på året i 18 år

Temperaturen nåede her til morgen ned under seks graders frost.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du synes, at det er usædvanligt koldt her til morgen, så er det helt korrekt.

I Isenvad nær Ikast målte man minus 6,1 grader klokken seks i morges. Det er den laveste temperatur i Danmark så sent på året siden 14. april 2001. Dengang blev der målt minus 6,5 grader i Kølkær, der ligger syv kilometer fra Isenvad.

 
 

Med minus 7,2 grader 1. april og minus 6,1 grader i dag er det anden gang i april, at vi måler lavere temperaturer, end der blev målt i hele februar og marts.

Laveste temperatur i februar og marts lød på henholdsvis minus 5,6 og minus 5,5 grader. I januar var vi til gengæld nede under de minus seks grader 11 gange med den lavest målte temperatur på minus 10,6 grader 29. januar.

Årsagen til den kolde morgen er, at det har været klart vejr i nat med svage vindforhold samtidig med, at luftmassen over Danmark i forvejen var kold, da den kommer fra nord. Derfor har det også været koldt andre steder end i det jyske. Laveste temperatur øst for Lillebælt blev målt i Roskilde lufthavn med minus 4,4 grader.

De kommende dage vil det være samme luftmasse, der er placeret over Danmark, så hvis det er klart med svag vind, kan vi igen komme ned omkring de seks graders frost.


Nyhedsoverblik