Her kommer der byger i dag

Endnu en dag med vekslende skydække og byger - men med mere sol og færre og kun kortvarige byger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke meget forår i luften. Faktisk føles vejret mere efterårsagtigt end majagtigt. Morgentemperaturerne er lave, og i nat har der lokalt været frost. Det blæser fra vest og igen i dag venter der byger. Aligevel bliver dagen lidt lunere og med mere sol, end vi har oplevet de seneste fire dage.

I vejrsituationer som i dag, er det svært at fortælle præcis, hvor bygerne falder. De steder, hvor der er bedst chance for tørvejr, er i Vendsyssel og på Bornholm.

Prognose for samlet mængde regn i dag.
Prognose for samlet mængde regn i dag. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Vendsyssel ligger i læ af de norske fjelde, og Bornholm ligger i Østersøen, hvor havvandet er køligere end i resten af landet. Bygerne dannes nemlig til dels over varmt vand, og i eftermiddag når landjorden er varmest, dannes bygerne også her. Derfor vil der også være flere byger i eftermiddag end i morgen- og aftentimerne.

Prognose klokken 10.
Prognose klokken 10. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Kortvarige regnbyger og mere sol

De foregående dage har bygerne haft forskellig karakter. Fredag og lørdag oplevede mange snebyger, men både søndag og mandag har der også været slud og hagl. I dag er bygerne mindre kraftige, og langt de fleste byger vil være regnbyger. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan optræde et par lokale slud- eller haglbyger, men de fleste vil kun opleve regnbyger i dag.

Prognose klokken 14.
Prognose klokken 14. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Bygerne er også færre, end vi har set de foregående dage, hvilket giver mere plads til solen. Dagen er altså mere velegnet til en gåtur eller den løbetur, som mange måske har ment, at vejret har været for dårligt til de seneste dage. Dagens byger er kortvarige, så skulle det begynde at regne, vil læ i cirka ti minutter være nok til, at det bliver tørvejr igen.

Prognose klokken 20.
Prognose klokken 20. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Nyhedsoverblik