Her kan der falde sne i weekenden

Lørdag eftermiddag og aften kan den østlige del af landet blive ramt af snevejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden weekenden er omme, kan der meget vel være faldet et par centimeter sne i dele af Danmark.

Det sker, når et lavtryk i løbet af lørdagen sender sine fronter med nedbør op over den sydøstlige del af landet.

I den forbindelse vil en del af nedbøren efterhånden falde som slud og tøsne, ved temperaturer omkring eller lige over frysepunktet.

Nedbøren vil i første omgang overvejende falde som regn, men i løbet af aftentimerne er der mulighed for, at nedbøren efterhånden bliver mere hvid, og både kan falde som slud og tøsne.

sne_toelloese_oest.jpg
Læs også
Politiet advarer - is på bilruden kan koste dig kørekortet
sne_toelloese_oest.jpg
Læs også
Politiet advarer - is på bilruden kan koste dig kørekortet

Der er derimod stor usikkerhed forbundet med, hvor stor en del af sneen, der vil blive liggende. De mest 'sne-pessimistiske' prognoser viser, at der vil falde én til to centimeter sne i det centrale Nordsjælland. 

De danskere med hang til sne kan sætte deres lid til andre prognoser, som antyder, at der kan falde mellem fem og otte centimeter sne.

I det hvide område kan der falde slud- og tøsne lørdag aften. Det er dog meget usikkert hvor stor en del af den hvide nedbør, som vil lægge sig på jorden.
I det hvide område kan der falde slud- og tøsne lørdag aften. Det er dog meget usikkert hvor stor en del af den hvide nedbør, som vil lægge sig på jorden. Foto: TV 2 Vejret

Uanset hvad, så er muligheden for sne, der bliver liggende, størst over Nordsjælland - og især lidt oppe i terrænnet, hvor selv små højdeforskelle kan blive afgørende for, hvorvidt sneen lægger sig på jorden.

Vest for Storebælt er der også enighed blandt vejrmodellerne om, at det holder tørt - og her kan man se frem til en søndag med en hel del solskin.


Nyhedsoverblik