Har du også overvejet, hvad et sommerland laver om vinteren?

TV 2 Vejret aflægger et næsten mennesketomt sommerland et lille vintervisit.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I den varme årstid genlyder Danmarks mange sommerlande af hvin og grin, mens børnene leger og spiser softice, men hvad sker der egentlig i løbet af vinteren? Det har vært ved TV 2 Vejret Ellen Nybo Hansson sat sig for at undersøge.

På Sommerland Sjællands parkeringsplads holder præcis en bil, nemlig TV 2 Vejrets, men indenfor arbejder sommerlandets personale med at blive klar til den kommende åbning den 17. maj.

- Vi er ikke så mange nu, men vi har en 12 stykker, der er i gang, fortæller direktør Kåre Dyvekær, mens han viser rundt i sit tomme sommerland:  

Sommerland Sjælland
Læs også
Sjællandsk forlystelsespark runder historisk besøgstal: - Der er sommerfugle i maven
Sommerland Sjælland
Læs også
Sjællandsk forlystelsespark runder historisk besøgstal: - Der er sommerfugle i maven

- Det ser stille ud på overfladen, men vi er i fuld gang med at gøre klar til den kommende sæson. Lige så snart vi lukker sæsonen, går vi i gang med den nye.

Gør klar til sommeren

Det er særligt vedligeholdelsen af de 70 forlystelser, men også alt gartnerarbejdet der er fokus på, nu hvor personalet kan arbejde uforstyrret. I værkstedet udskiftes sliddele og smøres trækkæder og hjullejer, mens der udenfor klippes hække og beskæres træer.

Hos et sommerland er det vigtigt med en lang sommer, men nogle gange kan naturen også give en håndsrækning i form af en hård vinter.

Elsker høj sol og sommer

- Nogle gang kan vejret hjælpe os, og andre gange er det noget skidt. Vores gartner er glad, når der er et tykt lag is på søen, for så kan han klippe alle træerne fra vandsiden og slæbe dem ind over isen. Det er noget nemmere end at klippe dem ned i vandet og slæbe dem ind på land og hele den lange vej rundt, siger direktøren, der dog understreger, at der kun er en slags yndlingsvejr for et sommerland:

Vandlandet i Sommerland Sjælland
Læs også
Rekordsommer deler vandene: Sommerland hitter, men biografen er tom
Vandlandet i Sommerland Sjælland
Læs også
Rekordsommer deler vandene: Sommerland hitter, men biografen er tom

- Det er høj sol og sommer. Det kan vi bedst lide.

Den danske sommer har skiftet karakter, og det har Sommerland Sjælland også bemærket:

- Vejret er blevet mere stabilt ind i august og helt ind i september, og nogen folk skyder deres ferie lidt. Det prøver vi selvfølgelig at tilpasse os til, så vi kan tilgodese de gæster, der er, når nu vejret er til det.


Nyhedsoverblik