Det står skidt til med Østersøens helbred.
Men alt håb er ikke ude. For hvis landbruget tager ansvar og griber dyrkning af afgrøder videnskabeligt an, kan man reducere udvaskning af næringssalte og fosfor betragteligt.
Konklusionen stammer fra ny dansk forskning. Og dermed kan dét, der er blevet kaldt verdens mest døde hav, måske begynde at trække vejret mere frit, end de mere pessimistiske prognoser hidtil har lagt op til.
Østersøen er et meget følsomt økosystem, og det er derfor, at iltsvindet nu er ekspanderet
- Det her projekt giver os mulighed for at planlægge vores landbrug på en ny og smartere måde, siger vicedirektøren hos Innovationsfonden, Tore Duvold, til TV 2.
Naturen kan være med til at rense sig selv
Ifølge forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard fra De Nationale og Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland handler det om at bruge hovedet og ikke mindst undergrunden. Studier af jordlag og differentiering af afgrøder hos landbruget kan være med til at mindske udvaskningen af næringsstoffer.
Hvis man adopterer denne model og flytter dyrkningen af afgrøder med stor udvaskning derhen, hvor naturens selvrensning er størst, vil det alene kunne reducere udvaskningen fra Danmark med 20 procent, siger Jens Christian Refsgaard.
Bevidstheden om, at udvaskning af kvælstoffer og udledning af spildevand har været dræbende for Østersøen, er ikke af ny dato. Men det har været svært at se en bedring i udviklingen, selv om der bevisligt ledes mindre kvælstof ud i havet nu end tidligere.
Iltindhold er det laveste i 1500 år
Forskere fra universitetet i Helsinki har peget på, at iltniveauet i Østersøen nu er på sit laveste i 1500 år. Så derfor haster det da også med at komme både hav, fisk og bundvegetation til undsætning, hvis ikke antallet af såkaldt døde zoner skal udvides.
I den henseende kan vi bruge jorden som både filter og rensningsanlæg.
Landmændene vil gerne være uden for meget detailregulering og selv styre virkemidler
- Det afløbsvand fra markerne, som løber gennem en dybereliggende bane nede i jorden, renses for nitrat. Når vandet kommer dybere ned end den såkaldte redoxgrænse 5-10 meter nede, er jorden iltfri, og det sætter gang i nogle kemiske processer, som så fjerner nitratet, forklarer geologen.
Hvis det lykkes at få landbruget med på idévognen, vil det være muligt at mindske udledningen af nitrat til Østersøen med 20 procent for Danmark alene. Og dermed vil man være et godt stykke nærmere ønsket om at opfylde målsætningen fra den såkaldte Østersøhandlingsplan.
Derfor foreslår forskerne, at man afprøver nye måder at planlægge landbruget på. Så afgrøder, som giver stor udvaskning, kun må plantes i områder med stor selvrensende effekt i undergrunden. Men det kræver, at landmændene bakker op om idéen, og det er en udfordring, erkender Jens Christian Refsgaard.
- Landmændene vil gerne være uden for meget detailregulering og selv styre virkemidler, påpeger han.
Et hav i alarmtilstand
Netop den danske undergrund yder ellers de bedste betingelser for at bruge jordbunden som filter. Selv om der også skal skrues på andre knapper.
- Det er en fælleseuropæisk indsats, der skal til, og det handler stadig om at reducere brugen af kvælstof også. Samtidig kan man også indhente noget ved at føre vandløb tilbage i deres oprindelige og snoede løb, så de er med til at bremse udvaskningen til Østersøen, mener Jens Christian Refsgaard.
Ifølge havbiolog Jacob Carstensen har bedringer af Østersøen lange udsigter. Men der er alarmtilstand.
- Østersøen er et meget følsomt økosystem, og det er derfor, at iltsvindet nu er ekspanderet. Det tager 30 år at udskifte vandet i Østersøen og de næringsstoffer, der allerede findes i vandet, har det med at blive recirkuleret, så derfor har det meget lange udsigter med at se en regulær bedring, siger han.
Østersøen menes nu at have såkaldt døde zoner svarende til et areal på 70.000 kvadratkilometer eller to gange Danmarks størrelse.