Endelig - sommerlig varme er igen på vej mod Danmark

Efter et par kølige sommerdage er der nu varmere vejr i prognoserne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidder man i sommerhuset og småfryser, eller begynder ferien i næste uge, er der opløftende nyt i vejrprognoserne, der viser, at betydeligt varmere luft vil blæse over Danmark i den kommende uge.

Og selv om prognoserne er lidt usikre så langt fremme i tiden, er der mulighed for, at vi i næste weekend atter kan få sol og sommer med temperaturer op til 25 grader.

Sommerlig varme kommer nordfra

Den sommerlige varme kommer frem til Danmark fra en noget uvant kant.

Læs også
Tårnfalke flytter ind i fuglekasse – nu er der kommet fem unger
Læs også
Tårnfalke flytter ind i fuglekasse – nu er der kommet fem unger

Mens kold polarluft endnu strømmer frem mod os hen over weekenden, er varm luft fra den centrale del af Sibirien på vej mod nordvest, hvor den de kommende dage bevæger sig frem mod Nordskandinavien og i løbet af næste uge videre ned over Danmark fra nord.

Køligt vejr hen over weekenden

I første omgang fortsætter det kølige sommervejr, der lige nu giver os de laveste temperaturer målt i juli i fire år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sommer i Nysted.
Sommer i Nysted. Foto: Lis Hoffmann

På lørdag skal et udbredt regnvejr passere Danmark, men herefter begynder det at lysne forude.

Søndag og mandag kan der endnu komme enkelte byger, men temperaturerne vil langsomt stige til nær 20 grader.

Sommerlig varme når Danmark midt på ugen

Fra tirsdag vil den betydeligt varmere oprindelige sibiriske sommervarme begynde at strømme ned over os fra nord, og temperaturerne vil i første omgang kunne runde de 20 grader.

Onsdag og torsdag er prognoserne stort set enige om, at det bliver noget varmere med temperaturer op til 23 graders varme.

Artiklen fortsætter under billedet.

TV 2 VEJRETs syvdøgnsprognose med sommerlig varme i næste uge.
TV 2 VEJRETs syvdøgnsprognose med sommerlig varme i næste uge. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Det bliver således et helt andet slags varmt sommervejr, vi kan se frem til, og det vil stå i skarp kontrast til de blot 16,8 grader, der torsdag er dagens højeste temperatur målt her i Danmark.

Alle dage kan der i den varmere sommerlige luft dannes enkelte lokale byger ud på eftermiddagen, men de fleste vil ifølge prognoserne opleve overvejende solrigt og tørt vejr.

Udsigt til sommerdage i næste weekend

Et yderligere kig i krystalkuglen frem mod næste weekend afslører, at der mulighed for endnu varmere vejr.

Her har prognoserne op til 25 graders varme og giver dermed også udsigt til, at vi igen kan se frem til 'rigtige' sommerdage - med sommer og sol over Danmark.


Nyhedsoverblik