Den hemmelige 'Konto 2840': It-chefer rejste, drak og spiste for Region Sjællands penge

Halvanden procent af Region Sjællands køb hos it-virksomheden Atea blev, ifølge bagmandspolitiet, overført til en hemmelig millionkonto.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Over stok og sten, går det.

Bagmandspolitiets specialanklager Jørn Thostrup læser i et hastigt tempo op fra sine bilag. Der er nemlig rigtig mange dokumenter, der skal gås igennem, og anklageren er nu nået til punktet om en redegørelse for en bankkonto. Og det er ikke en hvilken som helst bankkonto.

Den såkaldte skjulte 'Konto 2840' er nemlig hele omdrejningspunktet i én af danmarkshistoriens mest omfattende bestikkelsessager for offentligt ansatte. 

atea_ballerup_bygning_hr.jpg
Læs også
Forstå Atea-sagen på to minutter
atea_ballerup_bygning_hr.jpg
Læs også
Forstå Atea-sagen på to minutter

Pengene fra kontoen er ifølge anklageren blevet brugt til at betale for dyre luksusrejser, lækre gourmetmiddage og andre gaver. Gaverne er givet af tidligere medarbejdere hos it-virksomheden Atea til en række offentligt ansatte

De syv tiltalte sad torsdag for retten i Glostrup på den anden retsdag i det, der kaldes for 'Region Sjælland-sagen'.

Bagmandspolitiet ransagede 13 adresser

Den 9. juni 2015 bankede bagmandspolitiet på døren til 13 private adresser for at foretage ransagelser. Også Rigspolitiet, Region Sjælland og it-selskaberne Atea og 3a-it blev ransaget.

Og efter et 14 timers langt grundlovsforhør blev seks chefer i henholdsvis Rigspolitiet, Region Sjælland og de to it-firmaer varetægtsfængslet og sigtet for at have givet eller modtaget bestikkelse. 

De seks personer er sammen med yderligere én tiltalt og it-virksomheden Atea omdrejningspunktet i en sag om bestikkelse for mere end 1,2 millioner kroner.

Den skjulte 'Konto 2840'

Bankkontoen ved navnet '2840' er hele sagens knudepunkt. Det er nemlig ifølge anklageren der, de 1,2 millioner kroner er blevet taget fra. 

Atea.jpg
Læs også
Forsvarer i Atea-sag: Tiltale om bestikkelse er et juridisk krumspring
Atea.jpg
Læs også
Forsvarer i Atea-sag: Tiltale om bestikkelse er et juridisk krumspring

Kontoen var en konto til penge, som Region Sjælland havde til gode hos Atea. Pengene figurerede ingen steder i Region Sjællands kontoplaner, hvorfor 'Konto 2840' givetvis er blevet omtalt som "skjult", bemærkede anklageren under torsdagens retsmøde. 

Summen af kardemommen er dog, at de mange gaver, som de tidligere Atea-chefer tilbød regionens it-ledere, er blevet betalt med Region Sjællands egne penge.

Og det er ifølge anklager Jørn Thostrup derfor underslæb af særlig grov karakter, hvilket flere af de offentligt ansatte er tiltalt for.

- Man har givet de offentligt ansatte fordelen af at kunne bruge af pengene på 'Konto 2840', som altså ikke har figureret i nogen regnskaber, sagde Jørn Thostrup på torsdagens retsmøde.

Der er i alt blevet brugt for 1.085.450 kroner fra kontoen på rejser, luksusmiddage og andre gaver. Heriblandt en meget omtalt rejse til Dubai i 2014.

Forsvarer: Anklageren gør et krumspring

Flere af forsvarerne stillede sig på retsmødet uforstående overfor, at man i bagmandspolitiets anklagerteam har valgt at tiltale flere af de syv tiltalte for bestikkelse. 

atea_ballerup_bygning_hr.jpg
Læs også
Atea-direktør truede region med at afsløre luksusmiddage
atea_ballerup_bygning_hr.jpg
Læs også
Atea-direktør truede region med at afsløre luksusmiddage

Netop fordi pengene på 'Konto 2840' jo var Region Sjællands egne.

Blandt andre forsvarsadvokat Mikael Skjødt satte spørgsmålstegn ved, om man kan udøve bestikkelse med ens egne midler.

Man gør et krumspring og laver en lidt kunstfærdig konstruktion om, at det skulle være muligt at bestikke Region Sjællands egne medarbejdere med regionens egne midler, siger Mikael Skjødt.

Det er blandt mange andre også det spørgsmål, som man fra forsvaret og anklagerens side vil dykke ned i på de følgende retsdage.

Navneforbuddet ophævet

I to år var de tiltalte beskyttede af et navneforbud, men Østre Landsret besluttede for to uger siden at ophæve navnebeskyttelsen, efter at TV 2 havde protesteret mod det.

Atea.jpg
Læs også
Tiltalte i Atea-sagen har forsøgt at fjerne dommer
Atea.jpg
Læs også
Tiltalte i Atea-sagen har forsøgt at fjerne dommer

- Det er henset til sagens karakter og grovheden af de forhold, de er tiltalt for, og den betydelige samfundsmæssige betydning sagen har, lød kendelsen fra dommer Nanna Blach.

Med beslutningen satte dommeren altså en tyk streg under, at de syv tiltalte tilhører toppen af den danske it-branche.

De syv personer og Atea er tiltalt for sammenlagt 38 forhold af bestikkelse og underslæb. De nægter sig alle skyldige. 

De tiltalte fra Region Sjælland.

Tiltalte 1:
En tidligere it-direktør i Region Sjælland og senere it-direktør hos Rigspolitiet. Var et af fem medlemmer af Rigspolitiets øverste direktion, da han blev anholdt og varetægtsfængslet i august 2015. Bortvist fra sin stilling i Rigspolitiet.

Er tiltalt for i flere tilfælde at modtage bestikkelse og for underslæb af særlig grov beskaffenhed for i alt 174.363 kroner - blandt andet for deltagelse i rejser til Dubai i 2014 og Las Vegas i 2009.
Især rejsen til Dubai i 2014 er beskrevet i pressen - en rejse med flybilletter på businessclass, Formel 1-billetter, luksushotel og restaurantbesøg.


Tiltalte 2: 
En tidligere it-driftschef i Region Sjælland, hvorfra han blev bortvist, da sagen begyndte at rulle.
 
Er tiltalt for passiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed for i alt 393.932 kroner ved at at deltage i to ture til Dubai i 2014 og 2012, for rejser til Las Vegas og Florida og for at deltage i middage på en lang række Michelin-restauranter i Københavnsområdet.

Desuden er han tiltalt for at lade Region Sjælland indkøbe en længere liste af it-udstyr til sit eget private brug eller med henblik på videresalg.


Tiltalte 3:
En tidligere it-udviklingschef i Region Sjælland er tiltalt for passiv bestikkelse og underslæb for i alt 65.118 kroner - hans sag blev senere føjet til det oprindelige Atea-kompleks, og han har ikke siddet varetægtsfængslet i sagen.


Kilde: TV 2

Den store hovedsag tager sin begyndelse

Da bagmandspolitiet i 2015 fik nys om de i dag syv tiltalte, viste det sig at være toppen af isbjerget. Siden december sidste år har sagerne mod de offentligt ansatte hos eksempelvis DSB, Rigspolitiet og Udenrigsministeriet derfor rullet, og flere er blevet dømt for at have modtaget bestikkelse.

I alt er 60 personer blevet sigtet i sagen. En del sigtelser er efterfølgende frafaldet, men ud af 15 sager er 13 offentligt ansatte blevet dømt for at have modtaget bestikkelse i form af it-udstyr eller fordelagtige rabatter.

Men sagen, der startede tidligere i oktober og altså kører netop nu, er den såkaldte hovedsag, også kendt som Region Sjælland-sagen.

Der er afsat i alt 32 dage til retssagen. 


Nyhedsoverblik