Danish Crown udsat for afpresning med giftigt pulver

Danish Crown blev i april udsat for et forsøg på afpresning, oplyser virksomheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den danske slagterigigant Danish Crown er én af de danske virksomheder, der i begyndelsen af april modtog et trusselsbrev med et ukendt giftstof.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelse.

- Sagen blev øjeblikkeligt overgivet til politiet, og siden har Danish Crown været i tæt kontakt med politiet og de relevante myndigheder.

- Forbrugernes og Danish Crowns medarbejderes sikkerhed har som altid højeste prioritet. Det er myndighedernes vurdering, at hverken medarbejdere, kunder eller forbrugere umiddelbart er i fare, skriver virksomheden.

Danish Crown oplyser, at virksomhedens fabrikker er blevet instrueret i at sikre adgangsveje samt indskærpe kontrollen ved modtagelse af eksempelvis ingredienser og emballager.+

Flere virksomheder har modtaget breve

Rigspolitiet har overfor TV 2 bekræftet, at de efterforsker sager mod flere danske fødevareproducenter.

- Det er en meget kedelig sag, vi har med at gøre her. Derfor ser både politiet og andre myndigheder meget alvorligt på de her anmeldelser, siger politiinspektør i Rigspolitiet Uffe Stormly til TV 2.

- Jeg kan oplyse, at vi efterforsker meget intenst på at få afdækket de her gerningsmænd. Det gør vi både nationalt og internationalt i Europa, siger han.

Brevene er sendt fra Belgien og indeholder trusler om, at virksomheden vil få sine produkter forgiftet i supermarkeder, hvis ikke der overføres 300.000 euro i kryptovalutaen bitcoins til en konto.


Nyhedsoverblik