Barskt lørdagsvejr i vente - her kan der komme vindstød af stormstyrke

Flere steder i landet vil lørdag byde på efterårsagtigt vejr med regn og rusk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag byder på masser af regn til den vestlige del af landet, og lørdag står vejrmenuen så på kraftig blæst.

Efter fredagsregnvejret langsomt bevæger sig mod nordøst og forlader landet, bevæger det tilhørende lavtryk sig fra Nordsøen ind over Danmark fra vest.

Lavtrykspassagen kommer dog ikke til at gå helt stille for sig – og lørdagsvejret kommer derfor til at byde på både en del byger og kraftig vind.

Risiko for vindstød af stormstyrke

Allerede fra lørdag morgen vil det blæse ganske kraftigt i store dele af landet – overvejende fra sydvest og vest.

Det bliver dog først i løbet af eftermiddagstimerne, at vinden for alvor vil tiltage fra vest, og lørdag aften vil man kunne opleve hård kuling med lokale vindstød af stormstyrke langs den nordvestjyske kyst. 

Lørdag eftermiddag og aften er der risiko for vindstød af stormstyrke over den nordvestlige del af Jylland.
Lørdag eftermiddag og aften er der risiko for vindstød af stormstyrke over den nordvestlige del af Jylland. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Længere inde over land bliver vindhastigheden mere behersket med vindstød, der kan nå hård kuling.

Jo længere østpå i landet man kommer, jo mindre vil det blæse.

Kraftige byger – især mod vest og nordvest

Udover at det bliver ganske blæsende, vil lørdagen også byde på en del byger flere steder. 

regnvejr_1_0.jpg
Læs også
Se kortet - så meget regn faldt der
regnvejr_1_0.jpg
Læs også
Se kortet - så meget regn faldt der

Det bliver mestendels over den vest- og nordvestlige del af Jylland, at der vil komme mange byger i løbet af dagen.

Lokalt kan bygerne være med torden, og helt lokale skybrud kan heller ikke udelukkes. Samtidigt vil temperaturerne generelt befinde sig mellem 15 og 17 grader. 

Samlede nedbørsmængder frem til lørdag aften klokken 23. Mest regn kommer der i den vestlige og nordvestlige del af Jylland.
Samlede nedbørsmængder frem til lørdag aften klokken 23. Mest regn kommer der i den vestlige og nordvestlige del af Jylland. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

I løbet af lørdagen kan der i disse områder falde mellem 20 og 30 millimeter regn.

Igen kan man dog ånde lettet op, hvis man er bosiddende længere mod øst. Her vil lørdagen byde på mere plads til solskin og lunere vejr med temperaturer mellem 17 og 19 graders varme.

INDDELINGEN AF VINDSTYRKER I DANMARK

  • Orkan: >32,6 m/s
  • Stærk storm: 28,5-32,6 m/s
  • Storm: 24,5-28,5 m/s
  • Stormende kuling: 20,8-24,4 m/s
  • Hård kuling: 17,2-20,7 m/s
  • Kuling: 13,9-17,1 m/s
  • Hård vind: 10,8-13,8 m/s
  • Frisk vind: 8,0-10,7 m/s
  • Jævn vind: 5,5-7,9 m/s
  • Let vind: 3,4-5,4 m/s
  • Svag vind: 1,6-3,3 m/s
  • Næsten stille: 0,3-1,5 m/s
  • Stille: <0,3 m/s

 

 


Nyhedsoverblik