Sundhedsplatformen sættes under lup - nu skal tilfredsheden måles

Region Sjælland og Region Hovedstaden gennemfører en brugertilfredshedsundersøgelse af den udskældte Sundhedsplatformen i september.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regionernes online-baserede patienthåndteringssystem, der går under det fantastisk jævne navn Sundhedsplatformen, skal sættes under lup i september måned.

Systemet, der efterhånden har fået mere skældud end en uvorn fjerdeklasseselev, skal bedømmes af de personer, der anvender det til daglig.

quote Det er vigtigt, at udviklingen og de forbedringer, vi prioriterer, er dem der giver størst værdi for vores medarbejdere

Tina Boel (SF), formand for styregruppen for Sundhedsplatformen,

Region Sjælland og Region Hovedstaden - der er hjemsted for hospitalet med systemet i brug - gennemfører således en brugertilfredshedsundersøgelse af Sundhedsplatformen denne måned, hvor medarbejdere, der arbejder i systemet, kan tilkendegive deres ærlige mening om Sundhedsplatformen.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Lisbeth Lintz
Læs også
Overlæger vil have klar besked – kommer Sundhedsplatformen nogensinde til at fungere?
Lisbeth Lintz
Læs også
Overlæger vil have klar besked – kommer Sundhedsplatformen nogensinde til at fungere?

- Det er vigtigt, at udviklingen og de forbedringer, vi prioriterer, er dem der giver størst værdi for vores medarbejdere og dermed patientbehandlingen, siger Tina Boel (SF), der er regionsrådsmedlem og formand for styregruppen for Sundhedsplatformen,

Hun er formand for Politisk Styregruppe for Sundhedsplatformen, som står bag beslutningen om at gennemføre undersøgelsen i Region Sjælland.

- Jeg ser derfor også frem til at få et bredt funderet og tidstro billede af tilfredsheden med Sundhedsplatformen, og hvordan systemet fungerer for klinikerne i deres dagligdag, lyder det videre fra hende i pressemeddelelsen.

VIDEO: Sundhedsplatformen har fået hård kritik - blandt andet fra en overlæge, som i februar mod den:

 

Opgaver tager længere tid end før

Skal man spå om tilfredshedsundersøgelsens udfald baseret på, hvad der tidligere er sagt og skrevet om Sundhedsplatformen, så bør Tina Boel og resten af politikerstaben nok forberede sig på, at it-systemet får sig en hård medfart fra regionens ansatte.

Blandt andet kom det i oktober sidste år frem, at Sundhedsplatformen var skyld i fejlagtige recepter til tusindvis af patienter, som dermed kan være blevet fejlmedicineret.

Sygeplejerske på akutafdeling på Slagelse Sygehus
Læs også
Patienter risikerer fejlmedicinering efter fejl i Sundhedsplatformen
Sygeplejerske på akutafdeling på Slagelse Sygehus
Læs også
Patienter risikerer fejlmedicinering efter fejl i Sundhedsplatformen

I februar i år udgav Overlægeforeningen en undersøgelse, der viste, at en række opgaver tager væsentlig længere tid at udføre for overlægerne i Region Sjælland sammenlignet med før Sundhedsplatformen.

Epinion står for gennemførelsen af undersøgelsen, der sendes ud til medarbejdere i Region Sjælland og Region Hovedstaden den 4. september.

Sundhedsplatformen blev vedtaget i 2013 af Region Hovedstaden som regionens online patienthåndteringssystem. Efterfølgende er systemet også blevet udrullet i Region Sjælland. Det skete i november 2016. 


Nyhedsoverblik