Stevns vil lukke for sommerhuse i byområder

Borgmesteren mener ikke, at der er folk, som kommer i klemme med sommerhuse, de ikke længere kan bruge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stevns Kommune har både små, kønne landsbyer, landområder og lidt større byområder som for eksempel Store Heddinge og Rødvig.

Og et manglende forbud i kommuneplanerne betyder, at folk har kunnet søge om at købe huse, som de vil bruge til sommerbeboelse i nogle af byområderne.

quote Vi vil bevare det byliv, der er nu i vores udviklingsbyer og lidt større landsbyer

Anette Mortensen, borgmester i Stevns Kommune

Men en mulighed gør kommunen nu klar til at lukke for.

- Vi vil bevare det byliv, der er nu i vores udviklingsbyer og lidt større landsbyer, forklarer borgmester Anette Mortensen (V) til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet

Bylivet vil lide skade, hvis huse står tomme uden for turistsæsonerne, mener borgmester Anette Mortensen (V).
Bylivet vil lide skade, hvis huse står tomme uden for turistsæsonerne, mener borgmester Anette Mortensen (V). Foto: Frederik Thorup - TV ØST

Boligerne i byerne har hidtil haft status som såkaldt flexbeboelse, og det betyder, at folk har kunnet søge om at købe en bolig, som skulle fungere som sommerhus.

- Men vi har som udgangspunkt sagt nej. Muligheden har været der, folk har kunnet søge, og så skulle de have en individuel behandling. Nu vil vi lukke muligheden, så folk - og for eksempel ejendomsmæglerne - kender vilkårene, siger Anette Mortensen.

flexboliger
Læs også
Se billederne: Her får du sommerhus til under en million
flexboliger
Læs også
Se billederne: Her får du sommerhus til under en million

Hun vurderer, at fordi kommunen typisk har sagt nej til sommerhusansøgninger, så er der ikke nogen, der kommer i klemme med et hus, de ikke længere må bruge som sommerhus.

HVAD ER EN FLEXBOLIG?

Flexbolig betyder, at det er muligt for en køber at søge kommunen om at få lov til at bruge boligen som fritidsbolig – altså ikke bo der hele året.

Hvis man får godkendelsen til at lave boligen om til flexbolig, kan man til hver en tid lave det om til helårsbolig, hvis man ønsker at bo i ejendommen hele året.

Det er muligt at få en forhåndsgodkendelse til at bruge boligen som flexbolig hos kommunen.

Kilde: Flexbolig.nu

Frygt for tomme huse om vinteren

- Risikoen ved at tillade fritidsanvendelse af ejendomme i byzone er, at vi får nogle bymiljøer, som kun er i live en del af året. Byerne i Stevns Kommune skal være attraktive at bo og leve i hele året, og meget gerne med et aktivt bymiljø, og det bliver svært, hvis for mange huse står tomme i de vintermåneder, hvor der måske er det allerstørste behov for nabofællesskab, forklarer hun.

Og man kan sagtens få et sommerhus i Stevns Kommune alligevel.

til_salg.jpg
Læs også
Flexboliger lokker tilflyttere sydpå
til_salg.jpg
Læs også
Flexboliger lokker tilflyttere sydpå

For uden for de større byer og landsbyer vil man fortsat kunne søge efter flexboligordningen, ligesom der i for eksempel Rødvig stadig findes deciderede sommerhusområder - og deres staus bliver der ikke pillet ved.

quote Der vil være lys hele året rundt også i flexboligerne, og folk, der har dem, vil gerne vedligeholde dem.

Leo Nielsen, ejemdomsmægler, EDC i Stevns

Stevns Kommune sender derfor to planer i offentlig høring. Det gælder "temalokalplan 195", der vil ændre eksisterende lokalplaner i byzomeområde, så det bliver præciseret, at al beboelse er helårsbeboelse. Dertil kommer et kommuneplantillæg, der sikrer samme præcisering.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er især den smukke natur, som gør Stevns attraktiv for turister og borgere med drømme om et sommerhus.
Det er især den smukke natur, som gør Stevns attraktiv for turister og borgere med drømme om et sommerhus. Foto: Mathias Svane Kraft - TV2 ØST

Tror ikke på den negative effekt

Hos EDC i Stevns er ejendomsmægler Leo Nielsen glad for kommunens planer - og så alligevel ikke helt:

- Jeg er da tilfreds med, at der bliver lavet en plan, så vi ved, hvad vi har at rette os efter. Men når det så er sagt, så tror jeg ikke på den negative effekt i at huse kan anvendes til sommerhusbeboelse, siger han og fortsætter:

- Der vil være lys hele året rundt også i flexboligerne, og folk, der har dem, vil gerne vedligeholde dem, så det giver oven i købet et afkast til de lokale håndværkere, siger han og peger blandt andet på Vordingborg, hvor han mener, at flexordningen fungerer fint.

130520_sommerhus_til_salg.jpg
Læs også
Køb sommerhus for få penge: Flexboliger hitter i yderkommuner
130520_sommerhus_til_salg.jpg
Læs også
Køb sommerhus for få penge: Flexboliger hitter i yderkommuner

Leo Nielsen siger, at der er givet tilladelse til flexbeboelse i nogle af de områder, der nu lukkes for.

- Men så er det givet på en fireårig dispensation, så folk ved jo, at det kan slutte.

De to planer er i offentlig høring frem til 1. juli og Stevns Kommune hlder borgermøde om agen 14. maj fra 17 til 19 i rådhuset i Store Heddinge.

 


Nyhedsoverblik