Kakerlak-alarm - ubudne skadedyr på kommunale plejehjem

Stevns Kommune har iværksat en undersøgelse af andre kommunale centre for at sikre, at de ikke har samme skadedyrsproblemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Psykiatricentret Brohøj og Pleje- og Rehabiliteringscenter Stevnshøj – begge i Stevns Kommune - er blevet ramt af kakerlakker.

Det skriver Stevns Kommune på sin hjemmeside, hvor de også oplyser, at skadedyrsbekæmpere er på sagen.

- Desværre har de fundet vej ind på Psykiatricentret Brohøj og Pleje- og Rehabiliteringscenter Stevnshøj, og derfor har vi sat professionelle skadedyrsbekæmpere på sagen for at komme af med dem igen, skriver kommunen.

Kakerlakkerne er kun blevet konstateret i dele af Stevnshøj og Brohøj, men for en sikkerheds skyld har kommunen valgt at sætte i gang med bekæmpelse af kakerlakkerne i alle afkroge af de to centre.

For at sikre sig, at kakerlakker ikke også har fundet sig til rette i andre plejecentre i området, er Stevns Kommune gået i gang med at tjekke de andre centre for kakerlakker og andre skadedyr i øvrigt.

- Hvis dette er tilfældet, så iværksætter vi samme procedure, skriver kommunen.

Kakerlakker er ikke som sådan farlige for hverken mennesker og dyr, men for mange mennesker opleves de som ubehagelige.


Nyhedsoverblik