Justitsminister praler af bandepakke - men nytter den noget?

Bandeskyderi på Midtsjælland, Løkke driller Mette med fiktiv udlændingefuldmagt og sidste chance for at brevstemme. Det er tid til dagens morgenpost.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så skete det.

Stemmestederne er torsdag morgen åbnet i Holland, og valget til Europa-Parlamentet er officielt skudt i gang.

Over de næste fire dage skal der vælges hele 751 medlemmer fra de 28 EU-lande. I dag stemmer Holland og Storbritannien, mens de fleste lande, deriblandt Danmark, stemmer på søndag.

quote Som det er lige nu, må vi ikke forbyde de stoffer, vi er bange for på grund af EU-regler

Eva Flyvholm (EL), kandidat til Europa-Parlamentet

Derfor har du stadig nogle dage til at finde ud af, hvem du vil stemme på. Måske bliver du klogere i dagens politiske overblik, der også byder på bandeskyderier, en statsminister i drillehumør og helt ny naturplan.

Hvis du læner dig tilbage og måske hælder lidt kaffe i koppen, så sørger TV2 ØST for, at du får overblikket midt i valgkampene til Europa-Parlamentet og Folketinget.

EL: Vi kan ikke forbyde farlige stoffer på grund af EU

Vi begynder dagens overblik med noget så rart som rent drikkevand.

Når vi åbner for vandhanen herhjemme i Danmark, løber der noget af det reneste vand ud. Men de seneste år er der noget andet, der truer med at komme ud sammen med drikkevandet: Pesticider. 

Hvert år bliver der fundet rester af sprøjtegift og pesticider i vores drikkevand, og der dukker hele tiden nye typer af pesticider op.

stemmeboks.jpg
Læs også
Hvilken folketingskandidat er du mest enig med? Tag testen her
stemmeboks.jpg
Læs også
Hvilken folketingskandidat er du mest enig med? Tag testen her

Derfor vil Eva Flyvholm, der stiller op til Europa-Parlamentet for Enhedslisten, have strammere regler på området. Problemet er bare ifølge hende, at EU spænder ben for, at Danmark selv kan lovgive på området

- Som det er lige nu, må vi ikke forbyde de stoffer, vi er bange for på grund af EU-regler, siger Eva Flyvholm.

Artiklen fortsætter under billedet.

Enhedslistens Eva Flyvholm (t.h.) ser EU som en hindring i at sikre rent drikkevand. Venstres Linea Søgaard-Lidell er lodret uenig.
Enhedslistens Eva Flyvholm (t.h.) ser EU som en hindring i at sikre rent drikkevand. Venstres Linea Søgaard-Lidell er lodret uenig. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Men det er en glidebane, påpeger Linea Søgaard-Lidell (V), der også stiller op til europaparlamentsvalget.

- Hvis vi vil mere væk fra EU på ét område, er det også et farvel til EU på andre områder. Jeg vil gerne fællesskabet, siger hun.

Læs også
Lokal EU-kandidat: Vi kan ikke forbyde farlige stoffer på grund af EU
Læs også
Lokal EU-kandidat: Vi kan ikke forbyde farlige stoffer på grund af EU

Begge EU-kandidater er dog enige om, at løsningen på problematikken kan være omlægning til økologi.

Hundeudstilling flytter valg

Vi forlader debatten om rent drikkevand, men vi bliver ved europaparlamentsvalget, der afholdes på søndag.

For i Guldborgsund Kommune opfordrer man vælgerne til at tjekke afstemningsstedet på sit valgkort en ekstra gang. Flere skal nemlig stemme et andet sted end ved sidste valg.

- Vi har ved europaparlamentsvalget måttet flytte to afstemningssteder. Det gælder Nykøbing Hallen og Øster Ulslev Forsamlingshus. De vælgere skal denne gang stemme på henholdsvis Sophieskolen og i Vester Ulslev Forsamlingshus, fortæller Hanne Larsen, der står i spidsen for valgplanlægningen i Guldborgsund Kommune, til Lolland-Falsters Folketidende.

facebook-video.jpg
Læs også
Frank Hvam stjæler billedet midt i valgkampen - nu er Mette rød i begge ender
facebook-video.jpg
Læs også
Frank Hvam stjæler billedet midt i valgkampen - nu er Mette rød i begge ender

Flytningen til Vester Ulslev Forsamlingshus er permanent, men forklaringen til flytningen af afstemningsstedet i Nykøbing Hallen er lidt anderles. Klubben for Små Selskabshunde afholder nemlig udstilling den 25. og 26. maj i hallen.

Men bare rolig. Afstemningsstedet er igen Nykøbing Hallen ved folketingsvalget den 5. juni.

Sidste chance for at brevstemme

Du kan dog helt undgå at skulle bruge søndagen på at stemme. Hvis du er lidt hurtig, kan du stadig nå at brevstemme til europaparlamentsvalget. Men sidste chance er i dag.

Hvis du vil brevstemme, skal du forbi din lokale borgerservice, på biblioteket eller hvor din kommune har opstillet et brevstemmested.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brevstemte over 300.000 vælgere. Det er flere end ved de to tidligere folketingsvalg, viser tal fra Danmarks Statistik. De godt 300.000 stemmer svarer til næsten ni procent af de afgivne stemmer og er den højeste andel ved de seneste folketingsvalg.
Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brevstemte over 300.000 vælgere. Det er flere end ved de to tidligere folketingsvalg, viser tal fra Danmarks Statistik. De godt 300.000 stemmer svarer til næsten ni procent af de afgivne stemmer og er den højeste andel ved de seneste folketingsvalg. Foto: TV2 ØST

Du kan finde ud af, hvilken tid valgstederne har åbent på deres egen hjemmeside. Og du behøver hverken ar bestille tid eller vente på, at dit valgkort lander i postkassen.

Du må desuden brevstemme i alle kommuner, også selvom det ikke er din egen.

Brevstemme
Læs også
Vælgerne får to og en halv uge til at brevstemme
Brevstemme
Læs også
Vælgerne får to og en halv uge til at brevstemme

Når du har fundet frem til åbningstiderne på din lokale borgerservice, skal du huske at medbringe enten sygesikringsbevis, kørekort eller pas med. Det behøver ikke at være billedlegitimation.

S og SF lover naturplan efter 100 dage ved magten

Nu skal vi ud i naturen, der over en årrække er blevet mindre og mindre, og med det forsvinder også mange vilde dyr og planter.

Derfor forpligter Socialdemokratiet og SF sig til at lave en naturplan inden for de første 100 dage af en ny regeringsperiode, hvis de kommer til magten efter folketingsvalget 5. maj.

quote Vi ved, at vi mister arter, og en fjerdedel er truet af udryddelse

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Udmeldingen kommer på dagen, hvor naturmødet, et årligt nationalt folkemøde, indledes i Hirtshals.

De to partier foreslår, at Danmark skal have 75.000 hektar urørt skov for at standse tilbagegangen i biodiversitet. Der skal være 15 nye, vilde naturparker på statens og kommunernes areal. Der skal desuden laves et forbud mod sprøjtning og gødskning på paragraf 3-beskyttede arealer.

Ulvshale
Læs også
Nyt udspil fra S: Flere vilde naturparker og mere urørt skov
Ulvshale
Læs også
Nyt udspil fra S: Flere vilde naturparker og mere urørt skov

Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, roser overordnet udspillet, men savner mere konkrete mål.

- Vi ved, at vi mister arter, og en fjerdedel er truet af udryddelse, så jeg er enig i, at det haster meget. Man kunne godt ønske, at der var mere konkrete mål for, hvor meget ekstra natur vi skal have. Vi mener, man skal op på 20 procent for, at arterne har levesteder, siger hun.

Løkke driller Mette med fiktiv udlændingefuldmagt

Valgkampen er mere end paneldebatter, faste håndtryk og uddeling af røde roser til vælgerne. Der er også plads til drillerier.

Derfor har Venstre torsdag indrykket annoncer med en fiktiv såkaldt udlændingefuldmagt til Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. Annoncen er blandt andet at finde i Jyllands-Posten, skriver Ritzau.

quote Den mangler bare lige underskrifter fra Morten, Uffe, Pernille og Pia, og så må vi se, om de har lyst til at skrive under

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

Den fiktive fuldmagt er klar til underskrifter fra formand for SF Pia Olsen Dyhr, politisk leder for Alternativet Uffe Elbæk, politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper og politisk leder for De Radikale Morten Østergaard.

Den begynder:

- Vi (Pia, Pernille, Uffe og Morten) giver hermed Mette Frederiksen fuldmagt til at føre en stram udlændingepolitik med Venstre og Dansk Folkeparti efter folketingsvalget - uden at det får negative konsekvenser for samarbejdet i rød blok, står der.

Lars Løkke Rasmussen
Læs også
Overblik: Så meget skærmtid har partilederne fået
Lars Løkke Rasmussen
Læs også
Overblik: Så meget skærmtid har partilederne fået

I en video på Facebook forklarer Lars Løkke Rasmussen motivationen bag annoncen. Han mener - blandt andet på baggrund af sin egen erfaring som statsminister - at Mette Frederiksen, hvis hun bliver statsminister, må give indrømmelser i forhold til sit mulige parlamentariske grundlag.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Hvis Mette vil lave udlændingepolitik med mig og andre uden at tage det mindste hensyn til Radikale Venstre, Alternativet, Enhedslisten og SF, så kræver det jo, at de fire parter giver hende en fuldmagt, siger han i videoen.

- Så sådan en har jeg egentlig lavet. Den mangler bare lige underskrifter fra Morten, Uffe, Pernille og Pia, og så må vi se, om de har lyst til at skrive under på, at Mette uden hensyn til dem kan føre udlændingepolitik med mig.

Annoncen kommer, efter at formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl tirsdag satte Mette Frederiksen under pres med en overraskende melding.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den fiktive fuldmagt.
Den fiktive fuldmagt. Foto: Jyllands-Posten.

I Børsen gjorde han det klart, at Mette Frederiksen ikke skulle regne med hjælp fra DF, hvis ikke Socialdemokratiet laver en konstellation med Venstre og DF.

På et vælgermøde i Aabenraa arrangeret af JydskeVestkysten understregede S-formanden, at hun tror, at flertallet vil sikre hende mulighed for at kunne føre den udlændingepolitik, hun ønsker, hvis hun bliver statsminister.

- Den sidste uges tid har handlet om bogstavleg efter valg, som endnu ikke er holdt.

politisk-morgenpost-10-05.jpg
Læs også
Valgkampens udlændingedebat risikerer at skræmme dygtige udlændinge væk
politisk-morgenpost-10-05.jpg
Læs også
Valgkampens udlændingedebat risikerer at skræmme dygtige udlændinge væk

- Jeg står ved udlændingepolitikken, og det brede flertal bag udlændingepolitikken står fast efter valget. Det forventer jeg også, at Dansk Folkeparti gør, sagde Mette Frederiksen til mødet.

- Der er ikke nogen, der skal redde os efter et valg. De partier, som står bag udlændingepolitikken, vil også gøre det efter et valg.

Skal det være lettere at smide rockere ud?

Vi runder dagens morgenpost af med et ministerbesøg i en hårdt prøvet landsby på Midtsjælland.

quote De afføder en masse kriminalitet i området, og er meget utryghedsskabende for dem, der bor i nærheden af deres forsamlingssted

John Brædder (Guldborgsundlisten), der er borgmester i Guldborgsund Kommune

Borgerne i Lårup har nemlig flere gange været ufrivilligt centrum for en bandekrig, hvor der er blevet skudt rockergruppen Gremiums klubhus i en forhenværende købmandsgård på Lårupvej. Ved en af skudepisoderne blev et medlem af gruppen såret.

Det skabte stor utryghed i landsbyen. Men ved hjælp af bandepakken fik kommunen lukket rockergruppens tilholdssted, og freden indfandt sig igen. Det er temaet når justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sammen med Naser Khader (K) og Gert Jørgensen (K), borgmester i Sorø Kommune, besøger borgerne og hører om effekten ved bandepakken.

Bandepakken

  • Med indførslen af Bandepakke III i juli 2017 fik kommunerne et nyt våben i kampen mod rocker- og bandekriminalitet.
     
  • Med bandepakken blev det nemlig muligt at udstede et såkaldt forsamlingsforbud, der betyder, at en bande- eller rockerklub ikke kan bruge deres klubhus i tre måneder.

 

Kilde: Justitsministeriet.

Mindst syv gange er forsamlingsforbuddet blevet taget i brug her i regionen, men det er ikke alle steder, at borgmestrene er lige positive overfor bandepakken.

- Jeg synes ikke at bandepakken, i den form den har nu, gavner noget som helst, fordi den ikke virker forebyggende. Det er først, når der er skudt ind gennem døre og vinduer, at kommune og politi kan tage den i brug, udtalte John Brædder (Guldborgsundlisten), der er borgmester i Guldborgsund Kommune, til TV2 ØST i november 2018.

satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Borgmestre kritiserer bandepakke: Får ikke rockere til at forsvinde
satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Borgmestre kritiserer bandepakke: Får ikke rockere til at forsvinde

I Guldborgsund Kommune lukkede kommunen lukket et klubhus i Idestrup, men efterfølgende lejede rockerklubben Saturdarah et klubhus i Egebjerg i stedet.

Derfor mener borgmesteren ikke, at bandepakken er tilstrækkelig til at hjælpe kommunerne af med rockerne.

- De afføder en masse kriminalitet i området, og er meget utryghedsskabende for dem, der bor i nærheden af deres forsamlingssted, så vi ønsker dem ikke i Guldborgsund, sagde han.

Naser Khader
Læs også
Retsordfører om kritik af bandepakke:
Grundloven spænder ben for stramninger
Naser Khader
Læs også
Retsordfører om kritik af bandepakke:
Grundloven spænder ben for stramninger

Justitsminister Søren Pape Poulsen udtalte dog til Ritzau i januar 2019, at bandepakkerne har vist sin effekt.

- Det er rigtig positivt, at politiet kan konstatere, at der ikke er nogen bandekonflikter i øjeblikket.

- Det er et eksempel på, at bandepakken virker. Der falder meget hårde straffe på grund af bandepakken, og en tredjedel af alle bandemedlemmer sidder i fængsel, sagde Søren Pape Poulsen.

Han fortalte desuden, at der ikke umiddelbart er lagt op til yderligere stramninger af reglerne.

Det sker i dag

Ministerbesøg og bandeskyderi

  • Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) besøger sammen med Naser Khader (K) og Gert Jørgensen (K), borgmester i Sorø Kommune, den nu lukkede rockerborg på Østerstræde i Holbæk og borgerne i Lårup, hvor den seneste bandepakke har været med til at skabe tryghed i området efter flere bandeskyderier. Turen for de tre politikere begynder klokken 12.00

SF på skolebænken

  • Jacob Mark (SF) besøger VUC Storstrøm for at tale om, hvordan man sikrer et stærkt VUC i fremtiden. Besøget finder sted klokken på Teatergade 23 i Næstved.

Produktionsskole forudser EU-valget

  • Ringsted Produktionsskoler sætter fokus på europaparlamentsvalget og afholder workshop og debat om valget, der finder sted søndag den 26. maj. Derfor deltager en håndfuld politikere til arrangementet om EU med eleverne på Ringsted Produktionsskole. Her skal de via positioneringslege, debatter og samtaler tale om vigtigheden af at stemme til valg. Dagen rundes af med en en simuleret valghandling. Det sker klokken 13.00 på Haraldstedvej 47 i Ringsted.

Fisken afholder vælgermøde

  • Hørve Erhvervsforening og Odsherred Erhvervsforum afholder vælgermøde med Jacob Jensen (V) og Rasmus Horn Langhoff (S). Ud over at være et traditionelt vælgermøde, er halvdelen af fokus på, hvordan man får succes ved at initiativrige og driftige lokale ildsjæle investerer i gammel nedrivningstruet bygning, og gør den til et succesfuldt omdrejningspunkt for etableret erhvervsfællesskab. Det sker klokken 16.00 på Nørregade 26 i Hørve.

Kaffeklubben sætter fokus på Falster

  • Den lokale, politiske kaffeklub bestående af René Christensen (DF), Marcus Knuth (V) og Lennart Damsbo-Andersen (S) sætter fokus på Falsters udfordringer og uforløste potentiale, når der afholdes vælgermøde på Jernbanecafeen på Engboulevarden 42 i Nykøbing Falster. Det begynder klokken 18.00.

Nyhedsoverblik