Demonstrationer i hele landet: Pædagoger støtter forældres kamp for flere voksne

Det er positivt, at forældre presser på for minimumsnormeringer, mener pædagogernes fagforening, BUPL. En uenig børneminister går selv med i demo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag demonstrerer forældre i over 50 forskellige byer i landet for at kræve, at der sættes et loft over, hvor mange børn der må være for hver voksen i børnehaver og vuggestuer.

I pædagogernes fagforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), er de glade for forældrenes initiativ. Pædagogerne er nemlig "rigtig pressede", lyder det.

- Vi har længe råbt op om, at der er behov for, at vi får minimumsnormeringer, så det er stærkt, at forældrene nu kommer på banen, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

quote Når der kommer 70.000 flere børn de næste ti år, så er der altså et meget stort behov for, at der bliver gjort noget lige nu og her.

Elisa Rimpler, formand for BUPL

 - Det er simpelthen bidende nødvendigt med minimumsnormeringer. Når der kommer 70.000 flere børn de næste ti år, så er der altså et meget stort behov for, at der bliver gjort noget lige nu og her.

Demonstranter Sorø
Læs også
Forældre til kamp for deres børn: Kommunen vil lukke munden på os
Demonstranter Sorø
Læs også
Forældre til kamp for deres børn: Kommunen vil lukke munden på os

BUPL: 4.000 pædagoger på 10 år

Ifølge BUPL vil antallet af børn i alderen nul til fem år stige med 70.000 over de næste ti år. Desuden mangler der i dag cirka 4000 pædagoger i landets daginstitutioner sammenlignet med normeringerne i 2009, påpeger BUPL.

Gruppen af forældre har på få uger samlet næsten 30.000 medlemmer på Facebook. Deres krav er, at der højst skal være tre børn for hver voksen i vuggestuerne og højst seks børn for hver voksen i børnehaverne.

Kravene stemmer overens med den bundgrænse, BUPL sigter efter.

Elisa Rimpler vurderer, at der er en risiko for, at normeringerne bliver dårligere og dårligere, hvis ikke politikerne snart handler.

quote Selv om jeg ikke er enig i alle løsningerne, så er jeg enig i målet, og vi er enige om, at børnepolitik er toppolitik.

Mai Mercado (K), børne- og socialminister

- Og det kan børnene altså ikke være tjent med. Der er først og fremmest behov for at få skabt minimumsnormeringer, så vi sikrer, at politikerne sætter en prop i besparelserne.

- Kommunerne siger, at de ikke har råd til at genoprette området, mens Christiansborg siger, at det er kommunernes ansvar. På den måde flyver aben frem og tilbage, og ansvaret ender på pædagogernes skuldre, siger Elisa Rimpler.

Maria Neslo Christiansen fra Kalundborg
Læs også
Forældre ruster sig til kamp for minimumsnormeringer
Maria Neslo Christiansen fra Kalundborg
Læs også
Forældre ruster sig til kamp for minimumsnormeringer

Minister er imod

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) skriver i et debatindlæg i JydskeVestkysten fredag, at hun ikke mener, at minimumsnormeringer er den rette vej frem.

- Med minimumsnormeringer vil der i mange tilfælde måske blive tilført en halv eller en kvart voksen ekstra, og smurt så tyndt ud vil effekten hurtigt fordufte i hverdagen, skriver hun.

Men ministeren agter alligevel at kigge forbi demonstrationerne.

- Selv om jeg ikke er enig i alle løsningerne, så er jeg enig i målet, og vi er enige om, at børnepolitik er toppolitik, skriver Mai Mercado.

Her demonstreres der i TV ØST's område

  • Holbæk
  • Kalundborg
  • Nykøbing Falster
  • Næstved
  • Ringsted
  • Slagelse
  • Sorø

 

Læs mere på hvorerderenvoksen.dk

 


Nyhedsoverblik