Påbud får kirker til at lukke ligkapeller

En strid om tunge løft har ramt de døde. Stadig flere kirker lukker for deres ligkapeller for at undgå ansvaret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvem har ansvaret for at bakse ligkister på plads i kirkerne før en begravelse eller bisættelse? Og er der de hjælpemidler i kirkerne, som der skal være for at beskytte de ansatte?

Det spørgsmål får nu stadig flere kirker til helt at lukke deres ligkapeller, fordi kirkerne dermed slipper for ansvar med at flytte rundt på de døde. Det er blandt andet sket i Ugerløse ved Holbæk, hvor kapellet på femte år er ’midlertidigt lukket’. Det sker fordi det nødvendige værktøj er for dyrt til kirken. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Beslutningen kommer efter at Arbejdstilsynet de seneste fem år har uddelt 133 påbud til kirker for uautoriserede løft, træk og skub, skriver avisen.

Hvis der ikke er et ligkapel, så er det op til familierne at få kisten på plads i kirken. I praksis er det dog noget, som de betaler bedemænd for at gøre.


Nyhedsoverblik