På tur med kandidaten: Går imod partilinjen i kamp for flere pædagoger

Kasper Roug (S) var kun 190 stemmer fra at blive valgt ved sidste folketingsvalg. Nu prøver han igen under sloganet "Ægte Lollik".

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kasper Roug (S) kæmper for Lolland og Falster, for bedre infrastruktur og bedre forhold generelt for de fattige kommuner. Og så går han overraskende nok mod sit eget parti, når det gælder minimumsnomeringer.

Siden 2017 har Kasper Roug siddet i byrådet i Lolland Kommune, hvor han har varetaget rollen som viceborgmester. Nu prøver han for anden gang at blive valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet, og han stiller op under sloganet "Ægte Lollik".

Og kandidaten er ikke i tvivl om, at han kan få glæde af sin erfaring fra byrådet, hvis han kommer ind på borgen.

- Jeg må sige, det har betydet enormt meget. Det er en god erfaring at få med sig som politiker, må man nok sige, at se det kommunale og politiske arbejde hernede. Her kan man se, hvilken indvirken en lovgivning har på Lolland og helt på det kommunale område hernede, siger Kasper Roug (S).

Kasper Roug
Læs også
Folketingskandidats bannere stjålet for anden gang – nu melder han det til politiet
Kasper Roug
Læs også
Folketingskandidats bannere stjålet for anden gang – nu melder han det til politiet

Hvis det lykkes ham, vinker han farvel til kommunalpolitik, da Socialdemokratiet ikke arbejder med dobbeltmandater.

Det kom blandt andet frem under optagelserne til programmet Køretur med kandidaten. Her kørte han rundt med Mads Gudiksen mandag formiddag, hvor Kasper Roug blev samlet op i Nakskov.

KØRETUR MED KANDIDATEN

Under hele valgkampen vil Mads Gudiksen samle forskellige folketingskandidater op i sin bil i valgprogrammet Køretur med kandidaten. Alle 13 partier får en af deres kandidater med på en køretur, der tager udgangspunkt i kandidatens hjemstavn, arbejde eller et andet sted, der har en særlig betydning for kandidaten. Det bliver sendt direkte på TV2 ØST's Facebookside, hvor brugerne kan stille spørgsmål, og senere bliver programmet vist på TV2 ØST.

Kasper Roug kommer fra Nakskov og bor i dag Maribo. Han er ud af en arbejderfamilie, hvor faren var smed, og moren arbejdede som sosu-hjælper. Desuden har han været udsendt i sin tid i Livgarden til Kosovo og senere uddannet sig til folkeskolelærer.

I dag arbejder han som lærer på HF på Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster med speciale i geografi og samfundsfag.

Manglede kun 190 stemmer 

Kasper Roug stillede også op ved sidste folketingsvalg i 2015. Men dagen efter valgdagen stod det klart for ham, at han var blot 190 stemmer fra at blive valgt ind.

- Man skal ikke svælge for meget i det. Så bliver man en bitter gammel mand til sidst. Det gør jeg ikke, siger han.

- Det har ikke fået dig til denne gang til at sige Nu bruger jeg alle døgnets timer - det skal ikke komme an på det?, spørger Mads Gudiksen ham om.

Søren Grinderslev Hansen
Læs også
På tur med kandidaten: - Islam er ikke foreneligt med vestlige værdier
Søren Grinderslev Hansen
Læs også
På tur med kandidaten: - Islam er ikke foreneligt med vestlige værdier

- Jo, det er supermotiverende for virkelig at gøre en kæmpe indsats nu. Og ligeså snart jeg ikke er sammen med dig Mads, så skal jeg ud at banke på nogle døre og give nogle foldere.

Han gør rigtig meget ud af at vise på sin Facebook-side, at han er ude og møde vælgerne. Under køreturen spurgte Mads Gudiksen ham, hvorfor han gør det.

- Det er derude, jeg møder vælgerne. Ganske enkelt, siger Kasper Roug.

- Det er 190 mennesker, du skal ud at finde, siger Mads Gudiksen.

- Det kan man sige. Jeg skal ud at tale med så mange som muligt. Og jeg nået lidt over 1000 døre i de sidste tre uger. Faktisk et godt stykke over. Jeg skulle gerne op på 2000, svarer han.

Går ind for minimumsnomeringer

Under valgkampen har et af emnerne især drejet sig om pædagogernes arbejdsforhold og minimumsnomeringer. Her foreslår Socialistisk Folkeparti, at man indfører minimumsnomeringer i vuggestuer og børnehaver. På den måde vil man ved lov bestemme loftet for antallet af børn per voksen.

Socialistisk Folkeparti ser gerne, at man i vuggestuerne maksimalt har tre børn per voksen, mens der i børnehaverne er seks børn per voksen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Undervejs i programmet kørte Mads Gudiksen og Kasper Roug gennem Maribo, hvor Kasper Roug i dag bor.
Undervejs i programmet kørte Mads Gudiksen og Kasper Roug gennem Maribo, hvor Kasper Roug i dag bor. Foto: Mads Gudiksen - TV2 ØST

Det mener Socialdemokratiet ikke er en holdbar løsning. De frygter, at man med minimumsnomeringer kan forårsage nedskæringer i ældreplejen eller folkeskolerne ude i kommunerne.

Men her er Kasper Roug uenig med sit eget parti.

- Der er jeg nok præget af det kommunale arbejde. Der går jeg faktisk derhen og siger, at vi bliver nødt til at have minimumsnomeringer.

Køretur med Thomas Vesth fra Nye Borgerlige
Læs også
Køretur med kandidaten: - Jeg vil gerne rulle meget af politireformen tilbage
Køretur med Thomas Vesth fra Nye Borgerlige
Læs også
Køretur med kandidaten: - Jeg vil gerne rulle meget af politireformen tilbage

- Det er simpelthen for at have en minimumsstandard i det her land. For som det har været de sidste fire år, er der ikke fulgt flere penge med ud til fattige kommuner som Lolland og Guldborgsund og så videre. Hvor er det, man kan spare henne - det er jo på undervisning, daginstitutioner, børnehaver eller vuggestuer og ældreplejen. Det er de eneste steder, du kan spare.

Derfor mener Kasper Roug, at det giver god mening for kommunerne i yderområderne at indføre minimumsnomeringer.

Artiklen fortsætter under billedet.

På turen fra Nakskov til Maribo kørte Mads Gudiksen og Kasper Roug på hovedvejen Rute 9, som Kasper Roug gerne vil opgradere.
På turen fra Nakskov til Maribo kørte Mads Gudiksen og Kasper Roug på hovedvejen Rute 9, som Kasper Roug gerne vil opgradere. Foto: Mads Gudiksen - TV2 ØST

Vil forbedre Rute 9

Undervejs kørte Mads Gudiksen og Kasper Roug ud af hovedvejen Rute 9 mod Maribo. Den vil Kasper Roug gerne være med til at forbedre, hvis han bliver valgt ind. Han mener, man bør opgradere hele stykket fra Tårs ud til motorvejen ved Maribo.

En del af rute 9 er allerede nævnt i den nuværende regerings trafikplan. Imens har Socialdemokratiet lavet en lang liste over projekter, der kan forbedre infrastrukturen. For eksempel er en motorvej mellem Næstved og Rønnede og en vejforbindelse til Stevns nævnt på listen.

Bruno Skibbild Christensen på køretur
Læs også
Køretur med kandidaten: - Det tog otte måneder, før jeg fik mine børn hjem
Bruno Skibbild Christensen på køretur
Læs også
Køretur med kandidaten: - Det tog otte måneder, før jeg fik mine børn hjem

Men socialdemokraterne har endnu ikke meldt ud, hvilke projekter de vil prioritere.

- Nej, det er rigtigt. Det er fordi, når man først kommer i regering, så man skal for alvor finde ud af, hvad vil vi prioritere. For der er ikke penge til alle sammen. 

- Tror du ikke vælgerne på Lolland gerne vil vide, om rute 9 er med. Eller om de skal stemme på Venstre istedet?, spørger Mads Gudiksen.

- Jo, det er klart. Det er en evig diskussion, hvor meget man skal gå i detaljer, siger Kasper Roug og tilføjer:

- Så  er det vigtigt at sådan en som mig skal gå ind på Christiansborg og minde om, at Rute 9 skal opgraderes.

Du kan se hele køreturen, der blev sendt på Facebook, her. 

Køretur med kandidaten med Kasper Roug bliver vist onsdag aften klokken 19.55 på TV2 ØST.


Nyhedsoverblik