På størrelse med pinocchiokugler - sæsonens første hagl slog ned

Onsdagens vejr har budt på kraftige byger flere steder på Sjælland og nogle steder bar de ligefrem torden og hagl med sig. Blandt andet i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejret viste tænder i Holbæk onsdag eftermiddag.

Det startede med kraftig regn, hvorefter der kom nogle små tordenbrag, som så var ledsaget af en kraftig skylle af hagl. Det bemærkede flere borgere i Holbæk.

- Så kom sæsonens første hagl i Holbæk, skriver Brian Sibbern fra Holbæk på Facebook. Han så haglvejret i Allerup ved Rema 100.

- De var på størrelse med pinocchiokugler, siger han til TV2 ØST.

Ikke unaturligt med hagl i oktober

Onsdag har budt på ustadigt vejr flere steder på Sjælland.

- Det er nogle byger, der er trukket ned over fra Nordvest og nogle af dem har været med hagl. Ret heftige faktisk. Flere stede har de også været med torden, siger Lars Henriksen, vagtchef hos DMI.

quote Hvis de atmosfæriske forhold er de rette, så kan man også nogle gange opleve hagl om sommeren

Lars Henriksen, vagtchef hos DMI

Han fortæller, at det ikke er atypisk, at der kan komme kraftigt haglvejr i oktober måned.

- Det er der ikke noget unaturligt i. Hvis de atmosfæriske forhold er de rette, så kan man også nogle gange opleve hagl om sommeren. De her byger, vi har haft i dag, har vi rimelige kraftige, og der ser vi også nogle gange, at der er hagl i dem, siger Lars Henriksen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Femdøgnsskema for de næste dage. I weekenden kan vi få relativt udbredt nattefrost
Femdøgnsskema for de næste dage. I weekenden kan vi få relativt udbredt nattefrost Foto: TV2

Nattefrost på vej

De næste par dage ser også ud til at blive med stedvise byger og betydelig koldere luft har kurs mod Danmark.

- Det bliver ustadigt de næste dage med byger. Men om det når at blive kraftigt de næste par dage, det tvivler jeg på. Jeg vil umiddelbart tro, at de største har været her i dag, siger vagtchef Lars Henriksen.

storebaelt_0.jpg
Læs også
Se de vilde billeder - Storebæltsbroen dækket af skyer
storebaelt_0.jpg
Læs også
Se de vilde billeder - Storebæltsbroen dækket af skyer

Selv om dagen bliver det markant koldere end normalt for årstiden, og både lørdag og søndag vil der være steder, hvor temperaturen ikke kommer meget over syv-otte grader, når det bliver varmest.

I weekenden kan efterårets første nattefrost ligefrem lure om hjørnet. De senere år har den første nattefrost i gennemsnit indtrådt 9. oktober, men det kan variere meget.

Sidste år fik vi den første nattefrost natten til 25. september, mens vi i 2016 måtte vente til 24. oktober.


Nyhedsoverblik