På gaden i Nakskov: Nu kommer der energi til byen

Borgmestre og erhvervsforeninger jubler over at få job her til regionen. Men også på gaden i Nakskov er der tilfredshed med udflytningen af statslige arbejdspladser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I alt bliver 667 arbejdspladser flyttet fra hovedstadsområdet og her til regionen. Det har regeringen besluttet, og det er noget, der falder i god jord hos de kommuner, der er blevet peget på som modtagere.

Lolland-, Guldborgsund-, Holbæk-, Sorø, og Næstved Kommuner er blandt de helt store vindere. 

Overblik over arbejdspladser
Læs også
667 nye arbejdspladser: Her får du overblikket over udflytningen
Overblik over arbejdspladser
Læs også
667 nye arbejdspladser: Her får du overblikket over udflytningen

Men det er faktisk ikke kun på borgmester-kontorene, at smilene har været ekstra brede onsdag.

TV ØSTs reporter talte med flere borgere på gaden i Nakskov, som deler begejstringen.

quote Nu begynder der at komme energi.

Thorbjørn Kristensen, Nakskov

- Jeg har lige været hos frisøren, og der hørte jeg, at der kommer arbejdspladser. Nu begynder der at komme energi, og når der kommer lidt, så kommer der mere. Så det er fantastisk – gratulerer, siger Thorbjørn Kristensen.

- Det kommer til at betyde meget

Positiv er også flere andre nakskovitter.

- Arbejdspladser betyder vækst og det er godt for byen, siger Maria Gonzales.

- Hvis det også bliver folk der bosætter sig, så kommer det til at betyde rigtig meget. Fordi det handler jo også om at få et tilskud til befolkningen her, som er interessant for os, mener også Thomas Lassen.

Nakskov får i alt 80 arbejdspladser til byen. Det er Nota, som er Bibliotek for Blinde, Svagtseende og Ordblinde, der flytter til. 


Nyhedsoverblik