Otte drenge dyster - hvem kan blive på otte kvadratmeter i længst tid?

Otte drenge har sat sig selv på en lidt anderledes form for manddomsprøve eller rettere en moderne form for pælesidning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Otte kammerater i Kelstrup Strand ved Slagelse har fundet på en anderledes måde at få sommerferien til at gå.

Drengene har slået hvert sit telt op i haven, hvor de hver har et område på knap otte kvadratmeter, som de ikke må forlade.

De har altså kastet sig ud i en moderne form for pælesidning, hvor den, der bliver længst, vinder. Konkurrencen begyndte mandag klokken 11.30. Og det er ikke helt tilfældigt, at konkurrencen falder nu.

Camping
Læs også
Kom på gratis ferie - turistforening vil lokke flere til Lolland og Falster
Camping
Læs også
Kom på gratis ferie - turistforening vil lokke flere til Lolland og Falster

- For at få noget sammenhold mellem drengene. Nu er vi færdige med folkeskolen, og så vil det være en god idé at holde sammen, og så lave en sjov ting i sommerferien, som vi kan huske hinanden for, siger 16-årige Mikkel Sjóstein.

Reglerne er skrevet ned

Ideen til udfordringen eller manddomsprøven, som de selv kalder den, har de fået fra YouTube.

Og udfordringen er nøje tilrettelagt. Reglerne for konkurrencen er skrevet ned på to A4-sider. De lyder blandt andet på, at man maks må gå på toilet fire gange om dagen, og så må man have fem personlige genstande med.

Mikkel Sjóstein og hans familie lægger have til den anderledes udfordring.
Mikkel Sjóstein og hans familie lægger have til den anderledes udfordring. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

- Jeg føler, det bliver utrolig kedeligt. Vi har ikke en skid at lave. Det eneste, jeg har lavet, er at tale i telefon og snakke med folk. Der er ikke rigtigt andet at lave, siger Mikkel Sjóstein.

Som endnu et benspænd har drengene valgt, at der klokken 15 tirsdag bliver slukket for al strøm, så mobiltelefonen må blive i tasken.

 
  Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Hvor lang tid holder de ud?

Som en af de fem ting har en af drengene valgt at tage et køleskab med, mens en tredje har valgt at kunne tilberede sin mad.

- Jeg har taget min gasgrill med. Så tænkte jeg, at jeg lige kunne stege nogle pølser og noget brød, siger Morten Sjóstein.

En af drengene har taget en gasgrill med - til stor misundelse fra de andre deltagere.
En af drengene har taget en gasgrill med - til stor misundelse fra de andre deltagere. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Men hvor lang tid forventer de egentlig at kunne blive siddende på deres otte kvadratmeter?

- Måske ti dage, lyder det fra Emil Andersen, mens hans kammerater højlydt betvivler, at det kan lade sig gøre.

lis_hoffmann.jpg
Læs også
Vi kan få sommerdage i slutningen af ugen
lis_hoffmann.jpg
Læs også
Vi kan få sommerdage i slutningen af ugen

Lidt lavere ambitioner har Mikkel Sjóstein. Han skal nemlig arbejde på fredag.

- Måske fire-fem dage. Det tror jeg godt, kan lade sig gøre, siger han.

Opdatering: Efter 72 timer og 26 minutter var dysten slut.


Nyhedsoverblik