Skal staten opløbe rederidet Scandlines?
Det mener en række transportordførere i Folketinget, at man burde overveje. For så kunne man komme af med en åbenmundet kritiker af Femern Bælt-projektet.
Det skriver Folketidende.
Ifølge The Sunday Times, så gør kapitalfinden 3i, der ejer rederiet, klar til salg af Scandlines, som menes at være mere end fem milliarder kroner værd.
- Vi er altid til salg
Kapitalfonden 3i har ejet Scandlines i de seneste ti år.
Tilbage i december udtalte Anette Ustrup Svendsen, kommunikationschef i Scandlines, til Ritzau:
- Vi er i princippet altid til salg, i og med at vi er ejet af en kapitalfond. Det er vores ejer, der beslutter, hvornår det er det rigtige tidspunkt, siger hun til Ritzau.
Scandlines driver ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock. I 2015 frasolgte rederiet datterselskabet HH-Ferries, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg.