Ordblinde ladt i stikken - politikere vil have bedre forhold for eleverne

Noah Thilemann (til venstre) og Christian Storm har begge haft det svært i folkeskolen på grund af ordblindhed. Forældrene har i begge tilfælde klaget til Klagenævnet for Specialundervisning over manglende hjælp til folkeskolen. Begge forældrepar fik medhold. Foto: TV2 ØST

Folkeskolen skal have flere ressourcer, så ordblinde kan få bedre hjælp, mener SF og Enhedslisten. I Venstre vil Louise Schack Elholm følge sagerne tæt.

- Det største problem for vores folkeskoler er, at de ikke har ressourcer nok, lyder det fra SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, som stiller op til folketingsvalget i Sjællands Storkreds.

Han mener, at en stram økonomi og mangelfuld hjælp til ordblinde elever hænger sammen:

- Man har sparet på folkeskolerne, og det går tit ud over de børn, der har brug for hjælp, fordi de indsatser kan man skære væk, selvom det har enormt store konsekvenser for børnene, siger Jacob Mark.

SF's undervisningsordfører mener, folkeskolen mangler ressourcer til at tage sig af de børn, der har brug for ekstra hjælp til at lære. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Blev valgt sidst til gruppearbejde i skolen

Både Noah Thilemann fra Slagelse og Christian Storm fra Sakskøbing på Lolland har mærket de konsekvenser. De har stået frem på TV2 ØST og fortalt om en svær skolegang, fordi de ikke fik nok hjælp til at tackle deres ordblindhed i de folkeskoler, de gik på.

- Jeg var ikke god nok til at komme med ind i det her gruppearbejde-fællesskab (i timerne, red.), hvor jeg egentlig bare sad tilbage til sidst, og hvis der var en gruppe, der manglede en, så kunne man komme med ind i en gruppe, men altså ... det var ikke sjovt, siger Noah Thilemann på 16 år.

01:19

Noah Thilemann går i dag på en ordblindeefterskole og er blevet meget bedre til at læse. 

Luk video

Begge drenges forældre klagede over den hjælp, de fik i folkeskolen og fik medhold: Noah skulle i 9. klasse være blevet tilbudt minimum ni støttetimer om ugen svarende til 12 lektioner, men Marievangsskolen i Slagelse havde kun tilbudt ham to lektioner.

Man har sparet på folkeskolerne, og det går  tit ud over de børn, der har brug for hjælp, fordi de indsatser kan man skære væk.

Jacob Mark (SF), undervisningsordfører

I Christian Storms tilfælde har Klagenævnet afgjort, at han skal have et decideret specialundervisningstilbud målrettet ordblinde elever i stedet for den specialklasse, Basen, som han gik på på Sakskøbing Skole.

EL: En grov samfundsmæssig forsømmelse

Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj er ikke imponeret over de to skolers indsatser.

- Jeg synes jo, de historier, I nu har bragt frem, viser, at der er brug for nye politiske initiativer på det her område, siger han og fortsætter:

- Det er jo en grov, grov samfundsmæssig forsømmelse, hvis vi ikke giver børn og unge med ordblindhed den rigtige støtte.

Noah Thilemann går i dag på en ordblindeefterskole og er blevet meget bedre til at læse.  Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Sidste år fortalte vi her på TV2 ØST om tre andre sager med ordblinde børn, som også var meget bagud i skolen, fordi de ikke havde fået den rette hjælp og vejledning.

Dengang stillede Jakob Sølvhøj spørgsmål til undervisningsministeren. Han spurgte, hvad hun havde tænkt sig at gøre ved de problemer, indslagene belyste.

I sit svar fremhævede Merete Riisgaer (LA) den ordblindetest, der blev indført på alle skoler fra skoleåret 2017/2018 og mente ikke, der var brug for yderligere initiativer.

Vi har brug for at samles politisk og drøfte: gør vi nok i forhold til børn og unge med ordblindhed?

Jakob Sølvhøj (EL), undervisningsordfører

Men det er Enhedslistens undervisningsordfører ikke enig i.

- Det er jo fint, vi har fået den nationale ordblindetest, men det er jo stærkt problematisk, hvis man så konstaterer, der er ordblinde elever på skolen, og at man så pga utilstrækkelige ressourcer ikke giver dem den nødvendige støtte, så forsvinder idéen med testen jo, siger Jakob Sølvhøj (EL).

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten mener ikke det er nok at teste elever for ordblindhed. Der skal også følge krav om støtte med. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

V: Meget beklageligt

Venstres Louise Schack Elholm, der stiller op i Sjællands Storkreds, sidder også i undervisningsudvalget. Hun kalder det meget beklageligt, at ikke alle ordblinde børn får den rette hjælp.

- For det vil hjemsøge dem resten af livet, siger hun.

Men hun mener dog, det er en kommunal opgave, at eleverne får den hjælp, de har brug for i folkeskolen.

- Kommunerne er tættere på borgerne og kan bedre vurdere i de enkelte sager. Vi kan jo nationalt ikke lave en regel om, at så og så mange elever i hver klasse skal have den og den hjælp, men det er klart, jeg vil følge meget tæt med i de her sager, siger Venstre-kvinden.

Louise Schach Elholm (V) sparker ansvaret for svigten af de ordblinde børn over på kommunerne. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

EL og SF: Pengene kan godt findes

I Enhedslisten og SF er de villige til at finde penge til folkeskolerne, så der bliver bedre råd til at hjælpe de elever, der har brug for det.

SF vil finansiere det ved at putte en formueskat på formuer over fem millioner kroner.

- Det er ikke sikkert, at alle vil synes, det er en god idé, men det vil give flere milliarder, som vi blandt andet vil bruge på børn og unge, siger Jacob Mark.

Enhedslisten undervisninsgordfører mener også, der er råd til at gøre det bedre for de ordblinde.

- Der er givet milliarder i skattelettelser i den her periode, så selvfølgelig kan pengene findes. I vores rige samfund skal der da være råd til at betale for den nødvendige støtte til ordblinde elever, siger Jakob Sølvhøj.

Han vil snart tage sagen op igen med ministeren på området:

- Når vi nu har fået valgt et nyt folketing og konstitueret en ny regering, så vil jeg rejse overfor den nye undervisningsminister, at vi har brug for at samles politisk og drøfte: gør vi nok i forhold til børn og unge med ordblindhed?

Ordblindhed blandt børn og unge

I dansk praksis kan ordblindhed først med sikkerhed påvises fra 3. klasse. Men der vil typisk være tegn på ordblindhed langt tidligere, for eksempel ved at barnet er sen om at lære at tale og er uinteresseret i rim og remser.

 

Epinion har lavet en undersøgelse blandt godt 1.000 ordblinde i alderen 14-22 år:

  • 62 pct. af de unge mener, at deres ordblindhed blev opdaget for sent. Samme andel svarer, at ”det var en lettelse at finde ud af, at jeg er ordblind." 
     
  • Mere end hver anden af de adspurgte unge var ni år eller yngre, første gang de selv blev opmærksomme på, at de havde særlige problemer med at læse.
     
  • I tiårsalderen, hvor ordblindhed i dag kan testes med stor sikkerhed, var kun 27 pct. testet for ordblindhed.
     
  • 42 pct. af de unge ordblinde blev først testet, efter de fyldte 14 år. 
     
  • Elever med svag social baggrund blev testet senere end elever med stærk baggrund.

I de senere år er der kommet øget fokus på og mulighed for en systematisk og tidlig opsporing.  

 

KILDE: EPINION for Egmont Fonden i rapporten "Let Vejen til uddannelse for ordblinde børn og unge," 2018

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App