Stalker-sag i Højesteret i dag: Op mod 100.000 udsat for stalking hvert år

Ann-Sofie Bjørk fra Ringsted blev udsat for stalking af sin ekskæreste. Han stjal og dræbte blandt andet hendes og morens to hunde. I dag skal sagen - som den første stalking-sag - i Højesteret. Foto: TV ØST og Bitten Bjørk

Ann-Sofie Bjørk fra Ringsted blev i lang tid stalket af sin ekskæreste. I dag skal sagen i Højesteret - som den første stalkersag i Danmark.

ADVARSEL: Stærke billeder undervejs.

Han slog hendes hunde ihjel og overtrådte polititilhold et hav af gange.

Ekskæresten til Ann-Sofie Bjørk fra Ringsted blev i 2017 idømt ni måneders fængsel for en lang række forhold med relation til stalking. Landsretten stadfæstede dommen, men i dag er sagen i Højesteret.

Det er første gang, at en sag om stalking prøves i Højesteret.

- Vi er spændte på, hvad de siger. Det er jo et alvorligt problem, siger psykolog og souschef i foreningen Dansk Stalking Center, Helle Hundahl.

Vi er spændte på, hvad de siger. Det er jo et alvorligt problem

Helle Hundahl, psykolog souschef i foreningen Dansk Stalking Center

Op mod 100.000 mennesker udsættes hvert år for stalking i Danmark, oplyser Dansk Stalking Center.

Slog hunde ihjel

Sagen tager sit udspring tilbage i 2016. Dengang 19-årige Ann-Sofie Bjørk indledte over sommeren et forhold til en lidt ældre fyr. Men forholdet varede kun kort tid, da han ifølge Ann-Sofie Bjørk havde et stort behov for at kontrollere hende.

Han begyndte derefter at forfølge og opsøge både Ann-Sofie og hendes mor, Bitten Bjørk.

En dag i oktober 2016 kom Ann-Sofie Bjørk og Bitten Bjørk hjem. Der havde været indbrud, og begge deres hunde var væk. Hundene blev få dage efter fundet af politiet i ekskærestens bagagerum. Stukket ihjel.

- Jeg glemmer aldrig, hvor forfærdeligt det var, har Bitten Bjørk tidligere sagt om den periode.

Den 15. november 2017 blev ekskæresten idømt ni måneders fængsel for overtrædelse af sit polititilhold og for at have voldt nærliggende fare for Ann-Sofie Bjørk og hendes mor i trafikken. Han blev desuden frakendt sin førerret. Og den straf var Østre Landsret altså enig i året efter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ann-Sofie Bjørks ekskæreste stjal og dræbte hendes hunde, Mickey og Malou. Politiet fandt de knivdræbte hunde i hans bagagerum. Foto: TV 2

Ikke én type stalker

Det er ikke muligt at sætte én type på stalkere, fortæller Helle Hundahl. Det hænger blandt andet sammen med, at motivet ikke altid er det samme i stalking-sager. Man taler overordnet set om tre motiver for stalking.

Det kan være mennesker, som man ellers tænker er velfungerende

Helle Hundahl, psykolog souschef i foreningen Dansk Stalking Center

- Det ene er hævn, altså retfærdiggørelse af noget. Det andet er at genskabe en kontakt. Det kan være ekspartneren, der vil tilbage, eller en ven, der er blevet afvist. Og det tredje er at ville skabe en kontakt. Altså at en eller anden fremmed forsøger at skabe kontakt til én, man ikke har haft kontakt til før.

Under de motiver ligger nogle mere komplekse psykologiske årsager. Men det er ikke nødvendigvis til at se på forhånd, hvem der bliver stalker, fortæller souschefen.  

- Det kan være mennesker, som man ellers tænker er velfungerende. Som har job og uddannelse. Det kan jo være sådan en personlig sårbarhed, som man måske ellers ikke har mærket i sit liv, fordi man ikke har mærket et svigt, siger hun.

Hos Dansk Stalking Center hjælper de folk, der er eller har været udsat for stalking. Men faktisk er det også muligt for stalkere at kontakte centret.

- Der er masser af dem, der stalker, som henvender sig, og så tilbyder vi et forløb med henblik på at stoppe deres stalkingadfærd, forklarer Helle Hundahl.

Dansk Stalking Centers hjemmeside kan man finde telefonnumre og råd om at undgå stalking.

Vil have specifik lov

På nuværende tidspunkt er stalking dækket af loven om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Stalking er betegnet som et led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane og er en skærpende omstændighed i loven. Den maksimale straf er to års fængsel.

Hanne Hundahl vil ikke udtale sig om de enkelte sager, men hun og Dansk Stalking Center så gerne, at stalking generelt blev mere konkret kriminaliseret.

- Det ville være godt både som signalværdi, men også at politiet får flere handlemuligheder, hvis der var en særskilt lov, der gjorde stalking i sig selv ulovligt, siger hun.

Det er ikke ualmindeligt, at andre lovovertrædelser finder sted i forbindelse med stalking-sager. Det kan for eksempel være trusler. Derfor kan det være svært at isolere stalkingen, når der dømmes. Det er dog blandt andet det, man skal bruge Højesterets dom til at statuere et eksempel til fremtidige sager.

- Det er selvfølgelig altid konkrete sager. Men når man som anklager eller forsvarer står med en konkret sag og skal vurdere, hvad en overtrædelse koster, så søger man i retskilder og retspraksis. Og det er klart, at Højesteretspraksis, er det, man sætter mest lid til, har anklager i sagen, Henriette Rosenborg Larsen, tidligere sagt til TV ØST.

Sagen fra Ringsted er i Højesteret i sammenhæng med en anden sag om stalking fra Jylland. Om præcis en uge falder Højesterets dom. Det er udelukkende strafudmålingen, der kan ændres på.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App