Omstridt ventesal trylles om til turistkontor

Flere unge i Næstved brugte ventesalen på Banegårdspladsen som mødested, hvor der blev indtaget stoffer. Nu er den blevet til turistkontor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var rød løber, fanfarer og taler, da der tirsdag var officiel genåbning af ventesalen på Banegårdspladsen i Næstved.

Bygningen har været lukket i flere omgange, men nu skal den både rumme turistkontor og ventesal.

Søren Revsbæk (V), formand for Teknisk Udvalg i Næstved.
Søren Revsbæk (V), formand for Teknisk Udvalg i Næstved. Foto: TV2 ØST

Lige siden åbningen i 2011 har ventesalen været et omdiskuteret emne. Uroen og balladen kulminerede i oktober 2015, hvor tre 16-årige blev kørt på sygehuset efter at have indtaget stoffer i ventesalen. Kort tid efter blev ventesalen aflåst.

- Vi var nødt til at lukke og overvejede om man helt skulle afmontere ventesalen. Men der kommer turistforeningen ind på en lille sky og redder os, siger Søren Revsbæk (V), formand for Teknisk Udvalg i Næstved Kommune.

Rift om vagterne

Næstved Turistforening stiller nemlig med 35 frivillige, der skal stå for at bemande byens nye turistkontor. Foreningen er dog blevet mødt af lidt af et luksusproblem.

Georg Bentzen, formand for Næstved Turistforening
Georg Bentzen, formand for Næstved Turistforening Foto: TV2 ØST

- Vi havde faktisk et møde, hvor vi viste vagtplanen. Flere rejste sig og sagde, at de ikke var tilfredse. De ville have flere vagter. Det er en positiv udfordring, lyder det fra Georg Bentzen, formand for Næstved Turistforening.

img_1814.jpg
Læs også
Ventesal lukket på grund af narkohandel
img_1814.jpg
Læs også
Ventesal lukket på grund af narkohandel

Nyhedsoverblik