Omø og Agersø satser på turismen: Kom gratis til øerne med færgen

Ø-udvalget på Omø og Agersø vil tiltrække flere besøgende – derfor kan du i efterårsferien komme gratis til de vestsjællandske øer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kunne du tænke dig at komme på en ø-ferie i efteråret? Så kan du gøre det helt kvit og frit i efterårsferien med færgen til Omø og Agersø.

Ø-udvalget på Omø og Agersø har nemlig besluttet sig for at forlænge perioden med reducerede takster på billetter til de vestsjællandske øer.

For at tiltrække flere besøgende til øerne bliver færgerne gratis i uge 42. Den frie tur gælder dog kun personer, så du skal lade køretøjet stå hjemme, hvis du ønsker en sejltur uden betaling.

Oroe-faerge.jpg
Læs også
Folketinget sikrer billigere færgepriser til småøer
Oroe-faerge.jpg
Læs også
Folketinget sikrer billigere færgepriser til småøer

- Vi har overført nogle midler fra 2016 og har samtidig fået del i en pulje fra staten, som til sammen gør, at vi kan køre med reducerede takster og prøve at se, hvorvidt vi kan øge turismen på øerne ved at gøre færgerne gratis for besøgende i skolernes efterårsferie, siger Jimmi Jørgensen, havnedirektør for Korsør Havn, i en pressemeddelelse.

Sidste sommer stemte Folketinget ja til en lov om at sænke færgetakserne. Den nye ordning er målrettet den turistmæssige lavsæson, hvor der er det største potentiale for øge turismen på øerne.

Loven er et skridt i retningen mod det såkaldte landevejsprincip, der handler om, at billetprisen for at sejle med færge skal koste det samme, som hvis man kørte samme strækning på landevejen.


Nyhedsoverblik