Omfattende sporarbejde i påsken: - Vi skal nok nå det

Et omfattende anlægsarbejde på Sjælland betyder, at togene erstattes af togbusser frem til den 17. april.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra den 7. april er der sat togbusser ind mellem Ringsted, Næstved og Nykøbing Falster. 

Ændringerne skyldes broarbejde på strækningen og ombygning af signalanlægget på Ringsted Station i forbindelse med den nye bane. 

- Vi gik i gang i går aftes cirka klokken 23. Så gik vi i gang med at fjerne skinnerne, og det er en meget stor operation. Vi har næsten 100 mand ved Ring Syd, siger projektdirektør ved MTH Højgaard, Lars Henriksen, til TV ØST.

- Det er noget, vi har haft planlagt de seneste tre til fem måneder. Vi har en forholdsvis god mavefornemmelse for, at vi nok skal nå det. Altså vi gør i hvert fald alt, hvad vi kan for at blive færdige. 

Arbejder 24/7

quote Der er sommerfugle i maven op til sådan en sporspærring begynder

Lars Henriksen, projektdirektør ved MTH Højgaard

Og selv en voksen mand kan få sommerfugle i maven. 

- Det er spændende. Der er sommerfugle i maven op til sådan en sporspærring begynder. Men når det går i gang, så kører toget om man så må sige. Så er det bare med at holde fokus, siger Lars Henriksen.

- Oppe syd for Næstved arbejder vi 24/7 indtil 2. påskedag. På de seks loakliteter på strækningen mellem Ringsted og Vordingborg, vil der cirka være 200 mand beskæftiget i løbet af påsken.

DSB oplyser, at rejseplanen er opdateret med alle ændringer. 

togbus.jpg
Læs også
Stort anlægsarbejde begynder: DSB indsætter togbusser på lang strækning
togbus.jpg
Læs også
Stort anlægsarbejde begynder: DSB indsætter togbusser på lang strækning

Nyhedsoverblik