Officiel indvielse af Sydsjællands højeste punkt: - Det er et fuldstændig mageløst projekt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) klippede den røde snor over til den officielle indvielse af udsigtstårnet nær Rønnede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg har sådan et eller andet med højder. Og det sjove er, at jeg har det mest, hvis det er noget menneskeskabt.

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), mens han bevægede sig op ad det 45 meter høje udsigtstårn ved Rønnede.

I dag var der nemlig officiel åbning af Sydsjællands helt nye turistattraktion, hvilket blev markeret af 250 særligt inviterede gæster – blandt andre arkitekter, ingeniører og ikke mindst begejstrede politikere.

- Jeg har på et tidspunkt sagt, at jeg tror ikke, vi kender effekten af det her endnu. Det vil vi finde ud af de kommende år. Men det er noget af det største, der er sket i Faxe Kommune i mange, mange år. Det er der ingen tvivl om, siger Ole Vive (V), der er borgmester i Faxe Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Rikke Stokholm - TV ØST

Statsminister: - Et mageløst projekt

På vej mod toppen fulgte en 650 meter lang gåtur gennem den store stålkonstruktion - en oplevelse, der imponerede de fleste.

- Det er et fuldstændig mageløst projekt. Det er jo smukt. Det her tårn er jo smukt i sig selv uanset hvor det stod. Men så står det her midt i skoven med træer op midt i. Jeg er helt bjergtaget, lyder det fra statsministeren.

Udsigtstårn
Læs også
Nu står det færdigt:
Kæmpe udsigtstårn indvies i dag
Udsigtstårn
Læs også
Nu står det færdigt:
Kæmpe udsigtstårn indvies i dag

Bjergtaget bliver man også af udsigten fra toppen af skovtårnet.

- Det her er jo ikonisk. Når man har set det her tårn én gang, kommer man til at tænke på skoven her, siger statsministeren.

Tårnet er et stort plus for turismen

Der er Sjællands højst tilgængelige punkt. Tårnet ser ikke blot ud til at blive et ikon for Sydsjælland, men har i den grad sat gang i optimismen.

- Det er helt fantastisk. Det er virkelig et tårn, der vil give genklang i hele Europa – forhåbentligt hele verden. Der er en fantastisk udsigt heroppe, og vejret er til det, så man kan se rigtig langt, siger Næstved Kommunes borgmester, Carsten Rasmussen (S).

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Rikke Stokholm - TV ØST

Begejstringen var altså let at for øje på da de første gæster besøgte Camp Adventures udsigtstårn.

Og forhåbningerne er da også, at 100.000 gæster årligt lægger vejen forbi tårnet på Sydsjælland - og det giver store forhåbninger for turismen.

- Når man skal vælge, hvor man skal rejse hen, og hvor man skal bo, så kigger man også på, hvad der er at opleve. Og der er tårnet altså bare et rigtig stort plus, siger Martin HH Bender, der er direktør hos Vnder, der er direktør hos Visit Sydsjælland-Møn.

Søndag klokken 10 åbner tårnet for offentligheden.

 
  Foto: Rikke Stokholm - TV ØST

Nyhedsoverblik