Officiel åbningsdato for Holbæk Sportsby ligger fast: - Det er en kæmpestor ting

Det er en lettet Holbæk-borgmester, der nu slår fast, at Holbæk Sportsby åbner torsdag den 30. maj. Hele byen inviteres til åbningsfest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu kan foreninger og sportsinteresserede i Holbæk Kommune for alvor begynde at glæde sig.

For nu ligger det endelig fast, hvornår Holbæk Sportsby åbner. Det bliver torsdag den 30. maj. Det skriver Holbæk Kommune i en pressemeddelelse.

- Det er en kæmpestor ting, og jeg er enormt glad, siger borgmester Christina Krzyrosiak Hansen.

quote Sportsbyen kommer til at åbne den 30. maj, og det bliver den dag, hvor alle vores foreninger og hvor sundhedscenteret kan blive taget i brug

Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune

Holbæk Sportsby
Læs også
Holbæk Sportsby klar til åbning - nu er datoen fastsat
Holbæk Sportsby
Læs også
Holbæk Sportsby klar til åbning - nu er datoen fastsat

Første spadestik til Holbæk Sportsby blev taget i september 2016. Dengang manglede kommunekassen 204 mio. kroner samtidig med, at kommunen skulle bruge 353 mio. kroner på at bygge sportsbyen.

Det blev offentliggjort, at sportsbyen ville slå dørene op den 1. januar i år. Det blev dog udskudt til den 22. februar og igen blev det udskudt til den 7. maj.

Borgmester bekræfter: - Ja, sportsbyen åbner den 30. maj

Indtil i dag hed det sig, at åbningen af sportsbyen var udskudt på ubestemt tid. Men nu skulle det være sikkert og vist.

Kan vi være sikker på, der er styr på det nu?

- Ja, det kan vi. Det har været enormt vigtigt for mig som borgmester og for hele kommunalbestyrelsen at sikre, at kvaliteten var helt i orden, når vi skulle tage sportsbyen i brug, siger borgmester Christina Krzyrosiak Hansen.

sportsby åbent hus
Læs også
Holbæk Sportsby bliver ikke klar til tiden
sportsby åbent hus
Læs også
Holbæk Sportsby bliver ikke klar til tiden

Datoen for den officielle åbningsdato er jo blevet udskudt tre gange. Kan vi være sikker på, at datoen holder?

- Ja, sportsbyen kommer til at åbne den 30. maj, og det bliver den dag, hvor alle vores foreninger og hvor sundhedscenteret kan blive taget i brug. I går og i dag har vi haft de sidste tests, som viser, at vi er klar til at åbne, og det bliver den 30. maj.

quote Det er jo noget, vi har arbejdet på i rigtig mange år, så det er en kæmpe stor nyhed det her

Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune

- Jeg er meget lettet

Sundhedscenteret og de 27 foreninger, der har stået og trippet for at komme ud i sportsbyen, kan nu tage faciliteterne i brug den 30. maj.

Hvor stor en ting er det her for Holbæk Kommune?

- Det er en kæmpestor ting, og jeg er enormt glad. Jeg er også meget lettet. Jeg ved, at alle vores idrætsudøvere og alle vores foreninger har glædet sig til den her dag. De har også glædet sig til at tage sportsbyen i brug. Det er jo noget, vi har arbejdet på i rigtig mange år, så det er en kæmpe stor nyhed det her, siger borgmester Christina Krzyrosiak Hansen.

Den 21. juni vil der være en officiel åbning.

- Jeg vil gerne invitere alle borgere i hele Holbæk Kommune med til indvielsen den 21. juni, og det bliver om eftermiddagen. Det præcise tidspunkt kommer jeg ud med lidt senere, men jeg vil allerede sige nu til alle børnene i vores kommune, at de kan godt kridt løbeskoene, for de skal med mig ud at løbe.


Nyhedsoverblik