Øer lokker turister til med videoer: - Der er altid en ny ø at besøge

Seks korte videoer skal gøre småøer mere synlige for turisterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er allerede godt gang i turismen på de danske småøerne, men der må godt komme endnu flere besøgende på øerne.

Sådan lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd, der vil lokke flere turister til med reklamevideoer fra de seks danske småøer Mandø, Aarø, Anholt, Fur og i vores sendeområde, Fejø og Orø. 

oepas.jpg
Læs også
Turister strømmer til danske øer: Ø-pas bliver revet væk
oepas.jpg
Læs også
Turister strømmer til danske øer: Ø-pas bliver revet væk

- De seks småøer, der alle er en del af Ø-passet, har hver deres charme, natur, befolkning og palette af attraktioner. Øerne har samtidig potentiale for mere turisme. Derfor håber jeg, at reklamevideoerne bidrager til øget synlighed, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. 

En del af Ø-passet

I Ø-passet er hver ø præsenteret med kort, foto, faktaoplysninger om, hvad der kan ses og opleves på øen samt en QR-kode til øens hjemmeside. Ø-passene er populære, og nu skal 2-minutters videoer så også lokke turister til.

quote Småøerne er levende helårssamfund med et højt aktivitetsniveau, en skøn natur og venlige øboere, der gør et besøg på en småø til noget helt særligt

Dorthe Winther, formand, Sammenslutningen af Danske Småøer

Hos Sammenslutningen af Danske Småøer, som er interesseorganisation for de 27 danske, beboede småøer, glæder formand Dorthe Winther sig over, at Ø-passet videreudvikles som markedsføringsplatform for ø-aktiviteter. 

- Småøerne er levende helårssamfund med et højt aktivitetsniveau, en skøn natur og venlige øboere, der gør et besøg på en småø til noget helt særligt. Der er altid en ny ø at besøge, siger Dorthe Winther.

En del af brandingen af 38 øer

Reklamevideoerne er en del af projektet Ø-passet som platform for formidling af ø-aktiviteter, som med 1,5 millioner kroner i ryggen fra Nordea-fondens kystpulje og Erhvervsministeriets landdistriktspulje skal styrke brandingen af de 38 danske øer, der er en del af Ø-passet.

Rønnen Ø
Læs også
Vandt egen ø med sommerhus i konkurrence - nu siger myndighederne stop
Rønnen Ø
Læs også
Vandt egen ø med sommerhus i konkurrence - nu siger myndighederne stop

Midlerne bliver blandt andet brugt til at understøtte "infrastrukturen på øerne" med et digitalt Ø-pas om natur- og kulturfortællinger og et fællesskab af gæster og lokale værter, så flere får kendskab til øernes seværdigheder og muligheder.

Du kan se video og omtale af Fejø her: 

Fejø er æblets ø. Øen har 200 solskinstimer mere end landsgennemsnittet og optimale vækstbetingelser for frugttræer. Nyd flere hundredetusinde frugttræer, når de blomstrer, og sæt tænderne i de saftige frugter ved høsttid. Besøg Fejø Kirke og den restaurerede Fejø Mølle med butik samt Fejø Museum. 

Her er omtale og video om Orø: 

Orø har børnevenlig strand, gode fiskepladser og naturskov med shelters og motionsredskaber. Nyd udsigten fra Stensbjerg Banke – 28 meter over havet. Besøg Orø Kirke, Orø Museum, Hestebedegård, Dyreparken, Kulturbeholderen og gallerierne. 

 


Nyhedsoverblik