Obduktion bekræfter drab: Knivstik dræbte 43-årig

Arkivfoto. Foto: Rigspolitiet

En obduktion bekræfter, at en 43-årig mand blev stukket ihjel. En 20-årig mand er varetægtsfængslet i sagen.

Det var drab, da en 43-årig mand i weekenden omkom i Holbæk.

Det står klart efter den dræbte mand er blevet obduceret. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den døde person blev opdaget lørdag aften, hvor politiet efterforskede et såkaldt mistænkeligt dødsfald.

En 20-årig mand anholdt og varetægtsfængslet i sagen. Det skete ved et lukket retsmøde, og vi ved derfor ikke, hvordan den varetægtsfængslede forholder sig til sagen.

Læs også Mistænkeligt dødsfald - 20-årig mand er sigtet for drab

Misbrugsmiljø

Drabet fandt sted i det, som politiet betegner som et misbrugsmiljø i Holbæk.

Politiet mener, at den varetægtsfængslede og offeret kendte hinanden på forhånd, og har i offentligheden afvist, at drabet har noget med bandekriminalitet at gøre. Den døde mand blev fundet i sit hjem i Holbæks midtby.

Politiet oplyser, at efterforskningen i sagen stadig er i gang.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App