Nyudnævnt borgmester frier midt under byrådsmøde

Mikael Smed friede i aftes til sin kæreste, kort efter at han blev udnævnt som Vordingborg Kommunes kommende borgmester.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgmesterkæden bliver ikke det eneste smykke, den kommende borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed, fremover kan pynte sig med.

Fra 1. januar vil han således både have ring på fingeren og kæde om halsen.

Mikael Smed (S) havde kun lige akkurat hængt borgmesterkæden om halsen, da han i går valgte at bruge en pause på det konstituerende byrådsmøde til at fri til sin kæreste, Sia Olander Smietana. 

Klapsalver fra salen

- Sia er min kæreste. Det har hun været i nogle år, og uden hende var det nok ikke gået, som det gik, i hvert fald for os. Så du skal have den her blomst, og så vil jeg spørge, om du vil gifte dig med mig.

Konstitueringen er på plads
Læs også
Mikael Smed er ny borgmester i Vordingborg
Konstitueringen er på plads
Læs også
Mikael Smed er ny borgmester i Vordingborg

Sådan sagde Mikael Smed fra sin plads i midten af byrådssalen i Vordingborg, og næsten uhørligt svarede hans udkårne ja, hvorefter resten af salen brød ud i klapsalver.

Afslutning på langt forløb

At frieriet lige netop skulle foregå i går på det konstituerende byrådsmøde, var bestemt ikke en tilfældighed.

- Det havde været under opsejling i noget tid, og aftenen i går markerede afslutningen på et langt forløb, som Sia også har været en væsentlig del af, fortæller Mikael Smed i dag til TV ØST.  

- Derudover var der også en tidsfrist. Hun fylder snart 40 år, og det ville være fint, hvis vielsen kunne blive den dag. 

Vielse inden jul

Og den tidsfrist er lige rundt om hjørnet. Sia Olander Smietana fylder 40 år den 16. december.

Brylluppet kommer også til at stå om bare få uger.

Mikael Smed
Læs også
Portræt: Her er Vordingborgs nye borgmester
Mikael Smed
Læs også
Portræt: Her er Vordingborgs nye borgmester

- Det bliver inden jul, men det bliver ikke et stort bryllup, siger Mikael Smed.

De nærmere detaljer omkring brylluppet er ikke på plads endnu, fortæller den kommende gom, som heller ikke vil afsløre, om også vielsen kommer til at foregå i byrådssalen på Vordingborg Rådhus. 


Nyhedsoverblik