Nyt vidne så måske Emilies drabsmand: Politiet efterlyser igen vidner

Et nyt vidne har meldt sig i sagen om dræbte Emilie Meng. Derfor efterlyser politiet nu flere vidner i drabssagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Få timer efter 17-årige Emilie Meng fra Korsør forsvandt den 10. juli 2016 tidligt om morgenen, kom en person kørende på Vestre Ringvej i Borup og passerede nedkørslen til Regnemarks Bakke.

Personen kørte langsomt, for foran sneglede en traktor sig afsted. Ved nedkørslen så vedkommende en ”mindre eller mellemstor lys bil, som var parkeret og havde bagklappen åben. Ved siden af bilen stod en mand, og det så ud som om, han løftede en tung genstand.” 

Manden bliver beskrevet som tætskåret - muligvis en håndværker-type - og omkring 30 år gammel.

Historien fortsætter under billederne.

 
  Foto: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi
 
  Foto: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi
Billederne her er fra politiets rekonstruktion ved Regnemarks Bakke. Det er sådan, vidnet mener, at den lyse eller hvide bil holdt parkeret. Du kan se resten af billederne i billedgalleriet i toppen af artiklen.
Billederne her er fra politiets rekonstruktion ved Regnemarks Bakke. Det er sådan, vidnet mener, at den lyse eller hvide bil holdt parkeret. Du kan se resten af billederne i billedgalleriet i toppen af artiklen. Foto: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Vidnet har meldt sig, efter politiet i juni efterlyste en lys, formentlig hvid Hyundai i30 af model 2011-2016 eller en, der ligner meget.

Efterlyser vidner i bestemt tidsrum

Nu har politiet så rekonstrueret situationen ved Regnemarks Bakke med en af deres egne politibiler, og de vil gerne høre fra alle personer, der har været i nærheden af nedkørslen til naturområdet mellem klokken 7.00 og klokken 9.00 om morgenen søndag den 10. juli 2016. 

- Uanset om man mener at have set noget vigtigt eller ej, vil politiet gerne tale med de personer, der har været i området i dette tidsrum, oplyser politiet.

Foruden traktoren, som vidnet kørte bag, var der også endnu en bil bag traktoren, har vidnet fortalt.

Historien fortsætter under billederne.

 
  Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Billederne her er en rekonstruktion lavet af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ved Korsør Station i juni. Nu har de offentliggjort nye billeder, som kan ses i toppen af artiklen.
Billederne her er en rekonstruktion lavet af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ved Korsør Station i juni. Nu har de offentliggjort nye billeder, som kan ses i toppen af artiklen. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Kontakt politiet på telefon 1-1-4

17-årige Emilie Meng forsvandt den 10. juli 2016 efter en bytur i Slagelse med nogle veninder. Veninderne tog en taxa hjem, men Emilie Meng ville hellere gå den korte vej fra Korsør Station til sit hjem. Omkring klokken 04.00 gik hun afsted, og det var sidste gang, hun blev set i live.

Juleaftensdag – altså godt fem en halv måned efter hendes forsvinden – fandt en hundelufter et lig i et vådområde i Regnemarks Bakke. Det er mere end 60 kilometer fra det sted, Emilie Meng forsvandt. Dagen efter bekræftede politiet, at liget var identisk med den 17-årige forsvundne pige. Hun havde været udsat for en forbrydelse. Der endnu ikke nogen anholdte i sagen.

Hvis du har oplysninger i sagen eller var i området omkring Regnemarks Bakke den dag, Emilie Meng forsvandt, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4. 

Se en gennemgang af Emilie Meng-sagen. Husk lyd.
Emilie Meng
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag
Emilie Meng
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag

Nyhedsoverblik